Peter Sommer

Alene Med Palle I Verden

Beskrivelse

Peter Sommer Med Palle Alene I Verden – Koncert på Fermaten, Herning – Fredag den 5. november 2021

3. september 2021 har Peter Sommer udsendt et album med 12 sange udført af de to bemeldte herrer. Der er blevet kigget i det efterhånden omfattende katalog, og valget er faldet på de værker, der lever lige nu, lige her og i det udtryk, som gennem de sidste tre år er blevet raffineret i koncertsale og kirker landet rundt.

Det enkle, ekspressive og højdramatiske, der kigger mere mod sydlige temperamenter a la chansons end mod den jyske troubadur.

Det er ikke et jubilæum, det er ikke en gængs kompilation med fortidens hits, mere et nyt kunstnerisk greb på materialet i ønsket om at høre, hvad sangene og teksterne kan og vil, når de balancerer mere råt, primært støttet af Palle Hjorths piano, Peter Sommers guitar eller Davide Rossis (Coldplay, The Verve, Goldfrapp etc.) strygerarrangementer. Derudover gæstes albummet af Søren Huss på flygelhorn og Mikael Simpson på mundharpe. Albummet er produceret af Kenneth Nørby Andersen og Klaus Q Nielsen.

Med lysten til at skille sangene ad og sætte dem sammen igen på nye måder og med nye virkemidler, kom benævnelsen ‘Assemblage’, som skal forstås således:

rumligt kunstværk, en slags skulptur hvor det traditionelle maleris todimensionale billedflade er tilført tredimensionale genstande som fx kasserede brugsting, maskindele og naturmaterialer

 det at blande vine fra forskellige årgange, lokaliteter eller druesorter for at skabe en ny vin

 

Albummet udkommer på vinyl og stream og rummer følgende sange:

ELSKEDE AT DRØMME, DRØMMER OM AT ELSKE feat Davide Rossi

TIL ROTTERNE, TIL KRAGERNE, TIL HUNDENE

HÆRVÆRK

PÆNT GODDAG, PÆNT FARVEL

HVORFOR LØB VI? feat Mikael Simpson

DET EVIGE NU feat. Søren Huss

 

LAD MIG FORLADE DIG, FØR DU FORLADER MIG feat Davide Rossi

FARET VILD I DEN SAMME SKOV

HVAD SKER DER I DIT HOVED

SANG TIL BO feat Davide Rossi

7.777.777

SKØNNE SPILDTE KRÆFTER feat Davide Rossi

Videoer