PLAY!GROUND LIVE + Pinstripes

En aften med original musik, stærke udtryk og unge talenter i topform

Beskrivelse

Glæd dig til en aften med original musik, stærke udtryk og unge talenter i topform, når PLAY!GROUND LIVE 2025 og Pinstripes går på scenen – to vidt forskellige, men lige energiske bud på morgendagens musikoplevelser.


PLAY!GROUND LIVE 2025
er et landsdækkende talentprojekt for unge musikere og kunstnere mellem 15 og 22 år. 10 deltagere udvælges ved 3 try-outs over hele Danmark og samles i et unikt, tværkunstnerisk ensemble:

Projektet ledes af den erfarne bassist og komponist Bo Stief og præsenterer i år en ny, bæredygtig tour model med fokus på lokal forankring og kunstnerisk fordybelse – alt sammen med udgangspunkt i ung skaberkraft.

Oplev original musik, dansk sprog og stærkt scenisk udtryk – leveret af nogle af Danmarks mest lovende unge talenter.

 

Bandet Pinstripes består af tre musikere – to saxofonister og en trommeslager. Medlemmerne mødte hinanden på MGK Midtvest og har spillet sammen det seneste år. Musikken er inspireret af utraditionelle sammensætninger, og bandet ønsker at sætte fokus på, at god musik kan spilles på alle instrumenter – ikke kun dem, man typisk ser i hverdagen.

Pinstripes’ lyd er energisk og storladen, og deres repertoire rummer blandinger af genrer som fusionsjazz, techno, rock og pop. Bandet stræber efter at skabe musik, der både kan få publikum ud på dansegulvet og samtidig give en kulturel oplevelse med lyde og udtryk, man måske ikke har hørt før.

Videoer