Quindtetterne

Hernings rytmiske damekor

Quindtetterne

Beskrivelse

Hernings rytmiske damekor, Quindtetterne, gæster igen byens populære spillested.
Sammen med deres dygtige 3-mandsorkester er koret klar til at levere en lang række herlige rytmiske sange.
Koret består af ca. 45 velsyngende kvinder under ledelse af Dorte Klausen. Fælles for korets medlemmer er en stor glæde ved musikken og ved at synge sammen.

Selvom Quindtetterne er sammensat af glade amatører, er det musikalske ambitionsniveau højt. Der synges 5-stemmige korarrangementer, og der arbejdes intenst med dynamik og udtryk.
Repertoiret spænder vidt; lige fra danske sange ( både kendte og lidt mindre kendte ) til gode gamle evergreens. Og denne gang er der også et fejende festligt ABBA-potpourri på repertoirelisten.