Santa Cruz

Gendannet fusions-orkester

Santa Cruz

Beskrivelse

Santa Cruz – Koncert på Fermaten i Herning, tirsdag den 18. september 2018

Santa Cruz er et dansk orkester som har spillet sammen i mere end 30 år. Alle fem bandmedlemmer er veletablerede og højt anerkendte musikere og komponister, som har sat kraftigt præg på det danske musikliv på kryds og tværs af genrerne gennem de sidste mange år. Alligevel bliver de ved med at mødes og udfordre hinanden i deres helt specielle udgave af fusionsmusikken.

Santa Cruz er:
Poul Halberg (guitar)
Hans Ulrik (saxofoner)
Frans Bak (keyboard)
Bo Stief (elbas)
Alex Riel (trommer)

Orkestret har udgivet 4 anmelderroste albums siden debuten i 1985.

Alex Riel har netop modtaget den ærefulde Ken Gudman Pris. I den forbindelse blev Santa Cruz gendannet for at hylde deres bandmedlem, det gav orkestret en ny energi, og en kæmpe lyst til at spille koncerter igen. Både for at præsentere de bedste af deres ældre numre, og for at mærke musikken vokse og udvikle sig sammen med publikum.

Videoer