“Er du til AC/DC, Foo Fighters, Guns N’ Roses og D-A-D ?”
Så er Shotgun Revolution et navn du bør unde dig selv at opleve live. De Københavnske gutter sender deres 3. album på gaden i Maj 2016, men allerede 2 måneder før, tager de på en omfattende DK tour, hvor albummet kan købes. Albummet er optaget i København, delvist mixet i Los Angeles og færdig mastereret i New York af samme herre, som også færdigører AC/DC’s albums, Ryan Smith.
Shotgun Revolution har siden debut albummet “Join The Revolution” i 2010 været jorden rundt og tilbage igen med koncerter på så legendariske klubber som The Whisky A Go Go i Los Angeles, The Barfly i Camden, London, varmet op for Slash, og så “eksotiske” venues som de internationale troppers Camp Bastion i den Afghanske ørken og mega festivaller samt national tv i Kina for +700.000.000 seere.
Shotgun Revolution er blevet håndplukket af det fremadstormende Amerikanske rock band “Black Stone Cherry” som main support på deres Skandinavien tour i slut Februar 2016.
Så er du til rock n’ roll med spandevis af guitar riff’s, stærke melodier og et band der kan levere varen fra øverste hylde, så bør “Danmark’s bedste rock band” (citat Metallica producer Flemming Rasmussen) være at finde i din kalender.
+ Support: Skin Tuxedo
Det danske hard-rock/stoner band Skin Tuxedo er et spændende bud indenfor genren og projektet er kun lige gået i gang. Den 21. august 2015 udgav Skin Tuxedo EP’en ‘Transition’, indeholdende 3 solide numre som banker bandets nye identitet fast sikkert og tungt. Skin Tuxedo er i topform og arbejder på numre til det kommende debutalbum, som endnu ikke har fået en release dato.
Guitar og vokal: Ivan Oscar Boel Stenger
Guitar: Jesper Dalsgaard
Trommer Frank Nicolaj Bech Hansen
Bas: Henrik “Duplo” Sørensen
