Signe Svendsen & Band

Ny Single ”Strejfer” ude nu !

Signe Svendsen & Band

Beskrivelse

Signe Svendsen har de seneste år turneret flittigt på landets spillesteder og tager nu ud på en eksklusiv efterårsturné med sit faste band og helt nye sange.

Hun arbejder lige nu på sit 3. studiealbum og har allerede sendt singlen ”Strejfer” ud til radioerne. En sang, der giver et klart billede af at den danske singersongwriter konstant videreudvikler sin lyd og sit materiale. På denne tour vil hun og bandet bl.a. præsentere materiale fra det kommende album.

Albummet ”Kun De Faldne Rejser Sig Igen” fra 2013 modtog kun roser fra et samlet anmelderkorps og publikum tog sangene til sig i sådan en grad at de stemte albummet ind på P4’s top 10 over de bedste udgivelser det år.

Genremæssigt befinder Signe Svendsen sig mellem pop/rock og nordic roots og med klare poetiske tekster beskriver hun sin generation, samtiden og kærlighedens forviklinger.

Der er lagt op til en koncert med nærvær, intensitet og et band, der spiller helt ud til scenekanten. Selv siger Signe om sine koncerter:

” Vi lader aldrig noget dø i synden! Folk er kommet og de skal vide vi sætter pris på det. Når vi deler sangene og musikken med publikum, opstår der et fælleskab, som er helt særligt. Det er det livekoncerterne kan, – ”de sker lige nu og her og kan ikke streames dagen efter.”

Udgivelser:
2010: udgav hun debutalbummet ”Ny Passager”
2011: ”Live 2010”
2011: Live albummet ”Sange på tour”.
2012 udsendte hun singlen ”Din Sang”
2013: Seneste Album ”KUN DE FALDNE REJSER SIG IGEN”.
2015: Singlen ”Strejfer” samt Musikvideoen hertil

Signe Svendsen har siden 2008 turneret landet tyndt og hendes Danmarks-turnéer får en fantastisk modtagelse af publikum.

Bandet/musikerne:
Signe Svendsen har et hold af landets bedste musikere, der fungerer som hendes faste band. Bandet består, udover Signe, af gedigne drenge som; Lars Skjærbæk (guitar), Troels Skjærbæk (bas ) og Søren Poulsen (trommer ) Bandet tæller også den faste lydmand Tess Pedersen.

Videoer