Slowburn

En koncert i anledning af udgivelsen af bandets fjerde plade, Folketro

Slowburn

Beskrivelse

Slowburn – Koncert på Fermaten, tirsdag d. 18. februar kl. 20.00

Lars Bech Pilgaards anmelderrroste kvartet Slowburn bestående af Lars Greve på klarinet,
Thommy Andersson på el-bas og Thomas Eiler på slagtøj har siden 2012 huseret på den
danske og internationale jazzscene med 3 kritikerroste udgivelser. I 2012 udkom debuten
Mammut, der som opfølgeren Freiheit fra 2014 høstede pæne ord i bl.a. Undertoner,
Berlingske Tidende og Allaboutjazz for sit støjende, men også sarte melodiske univers.
Bandets seneste udspil SOM FØR fra 2016 spejler inspiration fra klassisk formsprog,
etniske klange og subtile improvisationer i melodisk opbygge nde lydbilleder. SOM FØR
udløste ligeledes bl.a. en nominering til Carl-Prisen for “årets danske jazzkomponist”
ligesom en nominering til bandleder Lars Bech Pilgaard som “årets danske musiker” ved
Steppeulv-uddelingen 2018.

I februar 2020 udkommer bandets fjerde plade, Folketro. En plade der i modsætning til de
øvrige, bærer præg af at have været undervejs i længere tid. Pladen er blevet til i
samarbejde med en lang række gæstemusikere på bl.a violin, harmonika og percussion og
rummer en større, dybere lyd der trækker direkte tråde tilbage til den nordiske folkemusik.
Pladen handler om Pilgaards vestjyske ophav og dennes relation til egnen og troen- eller
manglen på samme- deraf titlen Folketro. Pladen bearbejder forskellige lag af bevidsthed
igennem en spirituel tilgang til energien mellem lyd og menneske og søger at udviske
genreforhold i et fortættet, ofte atmosfærisk udtryk. I musikken høres lyden af færgen fra
det hinsides, stemningen ved afskeden med de nærmeste, febervildelsens mani og luften i
en tung vinternat.

Slowburn arbejder i et krydsfelt af repetetive ritualistiske lydbilleder, skrøbelige simple
melodier og forløsende storladne passager. Musikken kombinerer et særegent miks af nowave,
minimalistisk avantgarde og eksotisk musik både i og uden tempo.

Line-up:
Lars Greve: Bas cl, cl
Thommy Andersson: E-bass
Thomas Eiler: Trommer
Lars Bech Pilgaard: Guit, Comp
————————————
Lidt omtale af seneste plade “SOM FØR”
“Det at hvert nummer synes blæst i ubegrænsede former, uden bekymringer over at blive hverken
for esoterisk eller imødekommende, for svært eller let. Om det så er på det underskønne
orgelåndedræt og undersøgende strengetrav på titelnummeret. Eller dundertrommerne, den
svævende klarinet og elguitarens gitterværk på »Etnisk«. Eller den hidsende perkussion, der
fastholder intensiteten trods smukke benspænd på »Afrikansk koral«. “ – Ralf Christensen,
Information.
“Drømme” (“Dreams”) is a psychedelic landscape with Andersson’s thick electric bass laying the
foundation for a journey where a spider-web of crystalline guitar sounds slowly evolve into a steady
rhythm. This tension between poetic abstraction and immediate riffs and rhythm lies at the heart of
this fascinating record that sounds as if the iconic post-rock band Slint travelled to Africa to play
jazz and psychedelic music”- Jakob Bækgaard, Allaboutjazz.com
Spotify: https://open.spotify.com/album/1jYSKCzBYeoeTVN8Xae0Rv

 

Videoer