Når Smallegade Sessions ruller ind over Fermaten i efteråret, kan du se frem til en række store oplevelser i små, intime rammer. Fermaten Lounge kommer nemlig til at sætte scenen for de helt eksklusive koncerter med artister særligt håndplukket til lejligheden. Der vil kun være 30 billetter til hver koncert, så oplevelserne vil være helt særlige.
Billetten koster 100 kroner, og det er inklusiv en øl, et glas vin eller en sodavand.
Om Rezwan Taha
Rezwan Taha er en kurdisk sangerinde og mor, som når hun synger, gør det med forbindelse til det allerdybeste sted i hendes sjæl. Et varmt og kærligt sted fyldt med både glæde, længsel og leg.
Musikalsk blander hun den nordiske melankoli med den kurdiske inderlighed, varme og kraftfuldhed. Hver gang Rezwan synger, heler noget i hende og et lys spredes – et lys man som publikum tydeligt kan mærke, hvis man er klar til at åbne sit hjerte.
Bemærk, at der ikke sælges medlemsbilletter til Smallegade Sessions.
Bemærk også, at der desværre ikke er adgang med elevator til Fermaten Lounge.