Snorre Kirk Quintet

Snorre Kirk Quintet

Beskrivelse

Den unge trommeslager Snorre Kirk har i de seneste mange år været en fast gæst på de internationale jazzklubber og festivaler, hvor han har gjort sig bemærket som sideman med nogle af de mest prominente artister fra Skandinavien, samt med internationale størrelser som Diane Schuur, Stephen Riley og Eric Reed.

Med det kritikerroste debutalbum “Blues Modernism”, der udkom på Calibrated Records i foråret 2012, og efterfølgende løb afsted med JazzSpecial- Prisen 2012,samt to nomineringer til årets Danish Jazz Awards, trådte Snorre Kirk for alvor i karakter som komponist og orkesterleder. Med dette albums samling af afdæmpede lyriske og sirlige numre, skulle man ikke umiddelbart tro at det var en trommeslagers musik der var tale om, og tankerne ledes snarere mod tydelige forbilleder som Duke Ellington og Charles Mingus.

I foråret 2015 udkom Snorre Kirks længe efterventede opfølger til successdebuten, under titelen Europa, der allerede har nået at vække opsigt og høste store roser på den internationale jazzscene, med efterfølgende optrædener på årets Art of Swing Festival i Kansas City, USA, såvel som den prestigetunge North Sea Jazz Festival denne sommer.

Med sig på scenen har Snorre Kirk et interskandinavisk stjernehold, bestående af:
Jan Harbeck – tenorsaxofon
Tobias Wiklund – kornet
Magnus Hjorth – klaver
Lasse Mørck – bas
Snorre Kirk – trommer

Videoer