Sorten Muld – Koncert på Fermaten, Herning – Lørdag d. 9. april 2022 kl. 21.00
Til denne koncert er det muligt for studerende at købe billet til 100 kr. i døren. Læs mere om studierabatten her.
”Det sitrer. Ja, det er den type koncert. En af den slags musikalske oplevelser, der i årtier har haft prædikatet “uforglemmelig” mejslet i fingerspidserne (…) Sorten Muld er i skrivende stund en af de mest berusende, unikke og eksklusive koncertoplevelser i koncertkalenderen.” ⭑⭑⭑⭑⭑ Adam Bouttai, GAFFA om release-koncert på ’Mark IV – lånt tid’ juni 2021
Sorten Muld løfter arven og genfinder nerven med nye elektroniske sagaer på 2021-albummet ’Mark IV – lånt tid’. Nordiske middelalderballader i elektroniske produktioner fuld af triphoppens tålmodighed og technoens kant. Siden slut-90’erne, hvor Sorten Muld brød bredt igennem på den nordiske scene, har mellemøstlige instrumenter og inspirationer fundet vej til det vidtfavnende lydlandskab. En ny lyd af Norden og en ny lyd af Sorten Muld – præcis lige så rammende og bevægende dengang som nu.
Til koncerten møder vi Ulla Bendixens tusmørke-sang i centrum for de i alt 7 musikere. Nye og gamle sange i en orkestrering, der bevæger sig mellem det tyste nærvær og de himmelflængende udbrud.
“Hvilken fest, hvilken fejring af det genopstandne folktronica-fænomen, Sorten Muld og deres comeback-album, ‘Mark IV – Lånt Tid’ (…)
Må Sorten Muld i sin nuværende inkarnation, eller noget der ligner, forblive på den danske scene i mange, mange år frem!” Kurt Baagø, Side 33 om koncert juni 2021
REAKTIONER PÅ ALBUMMET ’Mark IV- lånt tid’:
“Alle mine forventninger bliver indfriet – og det både fordi orkesteret er tro overfor deres eget æstetiske udgangspunkt, (…) fordi sangene og musikken er så forførende fremmanet, fordi udtrykket er så dramatisk, så meningsmættet og så modent, og fordi produktionen er så mesterlig…” ⭑⭑⭑⭑⭑ Ivan Rod, GAFFA
“Sorten Muld har opdateret deres æstetik og vision (…) et greb, som får Sorten Muld til at fremstå på højde med tiden og åbne for nye strømninger” Rasmus Steffensen, Information
”Mark IV – lånt tid” er for mig et af årets vigtigste album” ⭑⭑⭑⭑⭑⭑Mads Kornum, Side 33
På scenen:
Ulla Bendixen: Sang
Henrik Munch: Elektronik
Martin Ottosen: Keys Nøgleharpe m.m.
Orhan Özgur Turan: Saz og Oud
Niels Kilele: Percussion, strenge mm.
Tommy Nissen: Trommer
Johannes Hejl: Kontrabas