Soul Academy & The Music Lovers

Frokostkoncert med Ole Fick & Kenn Lending

Soul Academy & The Music Lovers

Beskrivelse

Soul Academy & The Music Lovers – Frokostkoncert på Fermaten i Herning lørdag den 22. september

Her er et hold af musikere der har mødt hinanden og spillet sammen på kryds og tværs, i mange forskellige sammenhænge, igennem mange år. MEN du har aldrig hørt dem i denne konstellation!

Der vil blive spillet musik med udgangspunkt i Blues, Rythmn Blues og Funky Stuff, udfra devisen; “Numre vi holder meget af, OG som vi vil elske at spille i denne konstellation”.

Så glæd jer til en koncert af den unikke slags.

Ole Fick & Kenn Lending med:
Otto Sidenius: Organ/Keys
Jon Bruland: Bass
Morten Sidenius: Drums

 

Ole Fick

 

 

 

 

 

Ole Fick:
Helt tilbage i 1964 guitarist og sanger i pigtrådsbandet “The Beethovens”, som spillede opvarmning til “The Beatles” i KB-hallen. Overtog pladsen i “The Beefeaters” efter Peter Thorup som tog til England for at spille med Alexis Corner I CCS. Bandet “Dårskabens Hus” omkring Jan Toftlund og hans samfundsrevsende sange. I over 40 år guitarist og sanger i “Burnin Red Ivanhoe”. Guitarist i “Trilleband”, gennem tiden sammen med Anders Koppel, Øyvind Ougaard, Hugo Rasmussen, Alex Riel, Ken Gudman og Mads Vinding.

Kenn Lending

 

 

 

 

 

Ken Lending:
Startede sit første blues band i 1970. Spillede med den amerikanske blues pianist og sanger Champion Jack Dupree fra 1978 til Dupree’s død i 1992. Hvor de spillede over 1000 koncerter i 35 lande og stater i Europa, Afrika og Nord Amerika. Kenn Lending og hans band har været backing band for amerikanske blues kunstnere som Memphis Slim, Louisiana Red, Luther Allison, Aron Burton, Lillian Boutté, Janice Harrington og mange andre, både ved koncerter og pladeindspilninger. Et af amerikansk rockhistories helt store legender “The Band”, har også haft bud efter den danske guitarist. Kenn Lending kan således høres på deres album fra 1996 “High On The Hog”.

Sandwich

Frokostsandwich ( Tilkøbsmulighed )
Du kan vælge mellem 2 forskellige slags og prisen er kr. 55,00 / pr. stk
Sandwich serveres i pausen under koncerten.

  • Æg / Rejer
  • Kylling / Bacon

Servering af sandwich på 1. sal:
Hvis du har tilkøbt sandwich i forbindelse med koncerten, følger her en kort orientering om servering på vores 1. sal
Servering af sandwich foregår på Fermatens 1. sal i pausen mellem 1. og 2. set af koncerten. Du skal medbringe din billet for køb af sandwich, da billetten skal scannes på 1. sal før du modtager din sandwich.

Kan jeg bliver siddende på 1. sal og høre anden del af koncerten ?
Nej – Efter pausen, hvor du har spist din sandwich vil du venligst blive bedt om at gå tilbage i salen.

Hvordan gør jeg ?
Du ligger først din koncertbillet i kurven, hvorefter du får mulighed for at vælge sandwich som tilkøb.
Du skal medbringe din billet for køb af sandwich, da billetten skal scannes i baren.

Obs !
Sandwich tilkøb er kun muligt ved frokostkoncerter og kan ikke købes ved indgangen på selve koncertdagen.
Online salg af sandwich slutter fredag den 21. september kl. 10.00

 

 

Videoer