SPIL NYT feat. Grobund

+ det lokale band Lights of Tomorrow

Beskrivelse

SPIL NYT feat. Grobund – Udendørs, gratis koncert foran Fermaten, fredag d. 4. juni 2021 kl. 17.30
Udover restriktionerne, vi kender fra efteråret, vil det på Fermaten også være et krav at kunne fremvise et coronapas. Læs mere om de gældende restriktioner her.

Den 4. juni kan du for første gang opleve koncert fra SPIL NYT-scenen. Koncerten bliver en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor unge bands og musikere fra lokalområdet giver deres bud på fremtidens toner. Som en del af det regionale og tværkommunale projekt SPIL NYT, dedikeres scenen til unge musikere, der spiller originalmusik.

Ét af de bands, du kan opleve den 4. juni, er det lokale band Lights of Tomorrow, som blev dannet i 2020. Bandets medlemmer mødtes på den fælles studieretning i musik på Herning Gymnasium, og siden er det gået stærkt. De har gennemgået et intenst SPIL NYT-forløb med musikalsk vejledning, samarbejde om tracking med Fermatens teknikere, photoshoots, presserådgivning og en afsluttende indspilning i det lokale studie KOMO.

Ideologien bag SPIL NYT er inspireret af det det Aarhus-baserede tilbud Grobund. Derfor er netop Grobund og tre af deres bands inviteret til at optræde til koncerten.

Line up:

Lights of Tomorrow


LIGHTS OF TOMORROW blander jazz, pop og rock med en helt særlig vibe. Med funky bass og trommer, en indieinspireret vokal og en lyd, der er inspireret af atmosfærisk guitar fra frikirken, lover Lights og Tomorrow en fantastisk ny lyd og en vild musikalsk oplevelse.

 

Wegogo


WEGOGO er et aarhusiansk band med rødder i 70’ernes rock, og den moderne indie pop rock. Deres lyd er dannet af fem vidt forskellige musikere, som tilsammen har skabt et personligt og melankolsk univers med fokus på det episke. De har spillet sammen i 2.5 år, med koncerter i hele Jylland. I december 2019 udgav de deres første single og har siden da arbejdet på større projekter.

 

Deadlocked Deviant


DEADLOCKED DEVIANT rammer lytteren hårdt med heavy goodness. Bandet omfavner flere elementer fra forskellige heavygenrer, som med garanti vil tilfredsstille de fleste fans af heavy musik. Med fem musikere med forskellige heavy baggrunde morfer bandet de catchy og groovy elementer fra hard rock’n’roll, og den mere ekstreme og ekspressionistiske natur fra mere heavy genre.

 

Måne


MÅNE er et aarhusiansk indie-band med rødder i både pop og rock. Teksterne er dansksprogede og sangene drejer sig om identitet og ungdomslivet uden filter. Månes musik er til dansegulvet og med høj intensitet og stærke harmonier.

Videoer