Lad os gøre det nemt at tale om det svære. Alt for mange kæmper med psyken uden tale med andre om det. Det vil Tal om det! ændre på gennem en hyggelig, ærlig og uformel aften med interviews, koncert og netværk – og mulighed for at finde hjælp.
Tabu-café
Aftenen begynder med Tabu-café, hvor lokalpolitiker og tidl. folketingsmedlem Per Ørum laver en række små uformelle interviews med udvalgte personer, der selv har kæmpet med mentale udfordringer.
Fortællekoncert med Tina Wiberg
Efter tabu-caféen byder aftenen på en såkaldt fortællekoncert med den folkekære sanger og historiefortæller Tina Wiberg. Krydret med stærke og bevægende sange, inviterer hun publikum på en rejse bag facaden og gennem hendes egen livshistorie, der blandt andet byder på en fortid med angst, PTSD og ADHD og et liv med ensomhed. Tina Wibergs fortællekoncerter er personlige og hjertevarme og pakket ind i god vestjysk humor. For Tina Wiberg var særligt musikken en bærende kraft i svære tider, og hendes musik er et bevis på, hvordan man kan udtrykke sig gennem musikken, når ordene kommer til kort.
Tabu-netværk
Find netværk og hjælp. For mange er det måske noget andet end sangskrivning, der skal til for at finde hjælp i en hverdag med sårbarhed, svære tanker og ondt i sindet. Derfor byder Tal om det! også på Tabu-netværk, hvor man kan møde personer fra organisationer, der arbejder for at hjælpe andre, der kæmper med sindet. Man kan både møde disse aktører til Tabu-caféen inden og Tabu-netværk efter koncerten.
Særlige behov
Hvis man har særlige behov ifm. deltagelse til koncerten – fx socialangst eller lign. – så kontakt Fermaten på mail@fermaten.dk og hør, hvordan oplevelsen kan gøres tryg for dig.
Vi kan fx sikre mulighed for, at du kan trække dig tilbage for en stund i vores hyggelige lounge på 1. sal. Hvis du har brug for at vide, hvor du skal sidde, og om du kan sidde sammen med en ven, skal du endelig også kontakte os på mailen.
Program for aftenen
- 19.00 Doors
- 19.30 Tabu-café
- 20.00 Fortællekoncert med Tina Wiberg
- 21.15 Tabu-netværk med mulighed for at tale med organisationerne eller andre fremmødte
- 21.45 Tak for i aften
De medvirkende organisationer er udover Fermaten:
- Headspace
- Mental Talk
- FCM Samfund
- Minihøjskolen Herning
- PeerNet Herning
- SIND
- Landsforeningen for PTSD ramte og pårørende