Thorbjørn Risager & The Black Tornado

Det populære og prisvindende orkester varsler med nyt album

Thorbjørn Risager & The Black Tornado

Beskrivelse

Opdatering 18. september: 

Kære gæster.

Efter dagens pressemøde er der sikkert nogle spørgsmål, der melder sig på banen i forbindelse med aftenens koncert.

Koncerten med Thorbjørn Risager afholdes – efter alle de gældende retningslinjer. Der bliver passet godt på jer, og vi gør som altid alt, hvad vi kan, for at sikre jer en tryg koncert. I aften vil personalet i baren bære mundbind, og vi opfordrer jer til at gøre det samme, selvom de nye retningslinjer først træder i kraft i morgen. Opfordringen til mundbind gælder når I bevæger jer rundt på spillestedet men ikke under koncerten, som afvikles for et siddende publikum.

Mundbind bruges mange andre steder, blandt andet i offentlig transport, og derfor forventer vi, at gæsterne venligst selv sørger for mundbind.

Vi håber på forståelse og samarbejdsvilje – og så vil vi ønske jer alle en rigtig god og sikker koncert.

Stor hilsen
Fermaten

Thorbjørn Risager & The Black Tornado – Koncert på Fermaten, Fredag d. 18. september kl. 21.00

Det populære og prisvindende orkester barsler med nyt album: ’Come On In’. Intensiteten er intakt, men der gives også plads til nye strejf af melankoli. 

Gennem mere end 1.000 koncerter i 21 forskellige lande har det hårdt swingende ensemble etableret sig som et af de flittigste navne på den danske og europæiske livescene.  De trækker en stribe priser og flotte anmeldelser i deres kølvand.  Nu er der også nye sange fra det hårdtarbejdende orkester, der sætter en dyd i at spille smilet frem hos publikum. For det er det, bluesen kan: groove alle livets problemer væk. Det ved frontmanden bedre end de fleste. Og på det kommende album – med den inviterende titel ’Come On In’ – går han i clinch med alt fra egen alder til den politiske virkelighed.

På den måde symboliserer titlen alt det, Thorbjørn Risager & The Black Tornado står for.

”Nogle tror, at blues er trist, fordi den er opkaldt efter melankoliens farve og har sine rødder i musik spillet af slaverne i USA. Men man skal huske, at det var musik, man samlede sig om, når man havde fri fra strabadserne. Den opstod i festligt lag og var beregnet til at danse til. Den tradition vil jeg gerne være med til at løfte videre så man forløser problemerne via musikken og går hjem med et smil på læben.”

 I 2019 arbejder de på sammen måde, som da de begyndte. Thorbjørn Risager sætter sig derhjemme med sin akustiske guitar og skaber sangens kerne, inden det kommer i studiet, hvor alle byder ind med beats, basgange, hornstemmer og fills. Alt det, som giver Black Tornado touch af, at elementerne raser omkring Risagers stemme.

Videoer