Ti jeg ka’ li’

Hør hvilke sange, der har fået en plads i Georg Sørensens hjerte

Beskrivelse

Ti jeg ka’ li’ – Fermaten Lounge, Herning – Torsdag den 31. marts 2022

Mange gange årligt samler adm. direktør i MCH, Georg Sørensen, og hans stab masser af mennesker til koncerter i MCH Herning Kongrescenter og Jyske Bank Boxen. Her optræder store verdensnavne side om side med mindre kendte sangere og musikere, og der er noget for enhver smag.

Men hvad lytter Georg Sørensen mon selv til? Står han og fyrer den af på luftguitar, eller er han mere stemt for stille ballader?
Det – og meget andet – kan du få svar på, når Georg Sørensen er gæst i Ti jeg ka’ li’. Her vil han fortælle om 10 sange, som betyder noget for ham. Og så skal vi selvfølgelig også høre sangene og opleve et par af dem blive opført live.

Der kan købes øl, vand og vin.

Om Ti jeg ka’ li’
Ti jeg ka’ li’ er arrangeret i et samarbejde mellem Fermaten, Dansk Musiker Forbund, phono.dk og Herning Bibliotekerne. Det er et koncept, hvor en person med tilknytning til Herning interviewes overfor et publikum om 10 sange gæsten kan li’. Vi skal høre alle sangene og to af dem er bliver opført live.

Bemærk, at der ikke kan købes medlemsbillet til dette arrangment.