Ti jeg ka’ li’

Med Claus Pilgaard aka. ChiliKlaus

Beskrivelse

Arrangementet er udsolgt
Ti jeg ka’ li’ – Fermaten Lounge, Herning – Torsdag den 15. september 2022

Claus Pilgaard er mest kendt som Chili Klaus, og i den rolle har han til stor morskab for seerne, udfordret en række kendte danskere i chilispisning. Den humoristiske side af ham kender vi også fra rollen som Klaus Wunderhits, hvor han kombinerer orgelmusik med stand-up. Men Claus Pilgaard er også konservatorieuddannet pianist, forretningsmand og af mange herningensere kendt fra det lokale musikliv i 1980’erne.

Men hvad lytter Claus Pilgaard mon til? Starter han dagen med en opera for at slutte af med at spille på luftguitar eller er han mere stemt for stille ballader?
Det – og meget andet – kan du få svar på, når Claus Pilgaard er gæst i Ti jeg ka’ li’. Her vil han fortælle om 10 sange, som betyder noget for ham. Og så skal vi selvfølgelig også høre sangene og opleve et par af dem bliver opført live.

Der kan købes øl, vand og vin.

Om Ti jeg ka’ li’
Ti jeg ka’ li’ er arrangeret i et samarbejde mellem Fermaten, Dansk Musiker Forbund, phono.dk og Herning Bibliotekerne. Det er et koncept, hvor en person med tilknytning til Herning interviewes overfor et publikum om 10 sange gæsten kan li’. Vi skal høre alle sangene og to af dem er bliver opført live.

Bemærk, at der ikke kan købes medlemsbillet til dette arrangement.