VARDLOKKUR

Vikingekoncert for børn og eventyrlystne sjæle

VARDLOKKUR

Beskrivelse

VARDLOKKUR – Koncerter på Fermaten, tirsdag d. 12. november kl. 09.00, kl. 11.00 og kl. 13.00

Vardlokkur er en hårdstlående interaktiv vikingekoncert for børn og eventyrlystne sjæle. Koncerten tager publikum tilbage til 1133, hvor den sidste gruppe vikinger er spærret inde i en forladt kirke. En solformørkelse indhyller hele Europa i mørke. En mørk sky har lagt sig over Midgård. Ragnarok er nær! Publikum må hjælpe vølven med at mane Guderne frem fra Asgård, så Odins efterkommere kan modstå Ragnarok!

Vardlokkur er skrevet af DR Musikariets huskomponist Mathias Madsen Munch, der selv medvirker i koncerten sammen med Anne Kirstine Winkler (trommer), Martin Haumann (slagtøj), Elisabeth Dichmann (violin) med den dragende Christina Elisabeth Mørkøre som vølve (vokal). DR Musikariet har udviklet Vardlokkur med Jim Lyngvild, der har designet koncertens visuelle udtryk og udvalgt vølven som fortællingens omdrejningspunkt.

Koncerten er baseret på det oldnordiske digt ‘Vølvens Spådom’ og iscenesat af Claus Reenberg. Ghita Nørby har indtalt den dramatiske fortælling, der tager publikum på en dyster rejse igennem den Nordiske Mytologi, hvor guder som Tyr, Odin, Tor og Frigg skal manes frem af publikum. Kun med alles hjælp vil det lykkes for de små vikinger i Midgård at overvinde den store ondskab, der hærger Asgård! ​ ​

MEDVIRKENDE Trommer (Tyr): Anne Kirstine Winkler Vokal (Vølven): Christine Elisabeth Mørkøre Violin (Frigg): Elisabeth Dichmann Slagtøj (Tor): Martin Haumann Keys (Odin): Mathias Madsen Munch Fortællerstemme: Ghita Nørby ​

KREATIVT TEAM BAG KONCERTEN Musik: Mathias Madsen Munch Idé: DR Musikariet og Jim Lyngvild Libretto: Mathias Madsen Munch Dramaturgi: Claus Reenberg, Jim Lyngvild og Mathias Madsen Munch

ØVRIGE Interaktivt design: Mathias Madsen Munch Kostumer og rekvisitter: Jim Lyngvild Iscenesættelse: Claus Reenberg Produktion: DR Musikariet Fotos: Jim Lyngvild Undervisningsmateriale: Mathias Madsen Munch ​ Vardlokkur er udviklet med støtte fra Statens Kunstfond