Fermaten støtter Herning Krisecenter og voldsramte kvinder

Kvinder

Fermaten støtter op omkring voldsramte kvinder den 7. september

Pressemeddelelse 26. august 2014

Søndag den 7. september kan du opleve Fermatens frivillige med venner støtte op omkring en rigtig god sag.
Fermatens frivillige personale med venner vil være på gaden for at samle økonomi ind til Herning Krisecenter og voldsramte kvinder. Det sker ved at sælge magasinet ” Kv!nder ” rundt i Herning midtby.

Det hele foregår i tidsrummet kl. 11-14.30 hvor du måske får besøg af os, når vi vil gøre vores allerbedste for at sælge så mange magasiner som overhovedet muligt.

Prisen er kun kr. 20,00 pr. magasin og alt salg går ubeskåret til Herning Krisecenter.
Vi håber du vil tage godt imod os, når vi ringer på din ringeklokke.

I linket kan du finde vej til en artikel fra TV Midt Vest der blev bragt i forbindelse med lanceringen af magasinet i november 2013.
Se artikel her.

Vi glæder os over at kunne hjælpe, og håber at netop din hjælp kan være med til at sikre bedre vilkår for de der har det svært.
For yderligere information, kontakt venligst spillestedsleder Alex Nielsen på tlf. 6093 0055 eller alex@fermaten.dk

Med venlig hilsen
Fermaten