Herning kulturskaber-projekt i rivende udvikling
Fermaten-projektet UMTO har på få år udviklet sig fra en lokal idé til et opsigtsvækkende projekt og fællesskab for unge kulturskabere fra hele landet.
En ny rapport, der kortlægger resultaterne af projektet UMTO – UngeMiljøernes TakeOver viser, at projektet på få år har udviklet sig fra en lokal idé til et nationalt fællesskab for unge kulturskabere.
Fra Midtjylland til hele Danmark
Projektet UMTO havde fra begyndelsen til opgave at give unge i Midtjylland bedre muligheder for at skabe og udvikle musik- og kulturprojekter. I dag – 4 år senere – har projektet samlet over 400 unge musikere, arrangører og teknikere fra mere end 40 lokale ungemiljøer på tværs af landet.
I det seneste projektår har UMTO blandt andet gennemført en landsdækkende koncertturné, der besøgte 21 byer fra Frederiksværk til Thisted. Her blev 15 vækstlagsbands sendt på landevejen, og lokale ungemiljøer stod for produktion, lys, lyd, foto og afvikling. I maj 2025 UMTO stod også sin egen todages festival under SPOT Festival, hvor 105 unge frivillige afviklede 22 koncerter for mere end 2.000 publikummer i Rå Hal i Aarhus.
Nationalt fællesskab med lokale rødder
Bag projektet står spillestedet Fermaten, der i samarbejde med SPOT Festival, lokale ungemiljøer og regionale spillesteder fra hele landet driver projektet med en tre-årig millionbevilling fra Tuborgfondet. Projektet er stadig forankret på Fermaten i Herning, som er en af stifterne bag projektet.
UMTO-projektet viser, hvordan et regionalt spillested kan tage initiativ til et nationalt udviklingsarbejde, der ikke kun skaber koncerter – men også nye generationer af kulturaktører. I en evaluering lavet af Urban Goods af UMTOs arbejde det seneste år, fremgår det at viser, at 9 ud af 10 deltagere i UMTO føler sig bedre rustet til at skabe kultur i deres eget lokalområde, og næsten alle anbefaler andre at deltage. Flere beskriver UMTO som et sted, hvor man bliver set, hørt og får lov at prøve sig selv af.
Projektleder UMTO, Esben Aarup, er overbevist om at projektet vil få stor betydning for de kommende års kultur- og koncertmiljø I hele landet.

Foto: Dennis Lissák
”Jeg føler mig helt vildt privilegeret over at arbejde med så mange seje unge mennesker fra hele landet, og jeg bliver simpelthen altid overrasket over, hvor dygtige folk der gemmer sig i alle de mindre byer. Jeg er virkelig glad for og stolt over, at vi – først med støtte fra Region Midtjylland og siden en national bevilling fra Tuborgfondet – kan bruge en masse energi og ressourcer på at skabe gode rammer for fremtidens branche, og alle de lokale musikmiljøer, der gør det spændende at være ung musiker, tekniker, arrangør og musikelsker i byer over hele landet” – Esben Aarup, Medstifter og projektleder i UMTO
”UMTO er et projekt, som vi hos FERMATEN er meget, meget stolte af at være en del af, og som taler direkte ind i foreningens formål. Vi tror på unges evne til at skabe og tage ansvar, og vi er simpelthen så begejstrede over, at projektet både styrker lokale ungemiljøer og har fået en tydelig national betydning.” – Asbjørn Lyhne, souschef på Fermaten.
I 2026 laver UMTO 5. udgave af UMTOxSPOT Festival, og samler igen musikere og teknikere fra hele landet om at lave helt unikke opblevelser på årets Spot Festival, hvor man både kan ansøge om at deltage både på eller bag scenen via umto.dk

Foto: Dennis Lissák
For mere info kontakt:
Asbjørn Lyhne / asbjorn@fermaten.dk
Tlf: 2564 5565