Plug-In, som er et projekt under Spil Nyt, er et kursus i musikproduktion for unge i alderen 12-17 år. Kurset blev afholdt for første gang i vinterferien 2020, hvor de fysiske rammer på Fermaten blev skiftet ud med digitale møder over Zoom.
Unge havde forinden muligheden for gratis at tilmelde sig kurset – uanset erfaring med musikproduktion.
Kursets underviser, Morten Mosgaard, bragte på tre dage deltagerne igennem tre workshops:
- Workshop 1: Grundlæggende musikproduktion for begyndere
Denne workshop hjalp deltagerne i gang med musikproduktion i enten Ableton Live Lite eller Studio One Prime. Her blev de grundlæggende principper som lyd, indspilning, programmering af trommer, optagelse af vokal/guitar og forbedring af optagelser gennemgået.
- Workshop 2: Grundlæggende sangskrivere for begyndere
Denne workshop underviste deltagerne i at skrive en sang fra ende til anden og tilføje akkorder og melodi. Her blev deltagerne præsenteret for et hav af værktøjer til blandt andet idégenerering og redskaber mod skriveblokering.
- Workshop 3: Musikproduktion og sangskrivning i Ableton Live Lite
I den tredje workshop skulle deltagerne kombinere deres viden fra de to forudgående workshops. Her blev der gået i dybden med, hvordan man producerer musik på en computer, og hvordan man desuden finder gode musikalske idéer og derudfra skaber musikken.
Har du lyst til at komme i gang med at lave musik på computeren, så kan du tage et kig på Morten Mosgaards tre videoer, som handler om følgende:
Projektet kørte fra 2020 2021.