Billetsalg & Garderobe

1. Hvor kan du købe billetter ?

Vi sælger billetter online på Fermatens hjemmeside eller fysisk på Fermatens kontor i Smallegade 4, 7400 Herning i tidsrummet kl. 8.30 – 14.30 på alle hverdage
Du skal være opmærksom på at vi opkræver et ekspeditionsgebyr på kr. 35,00 ved køb af billetter på vores kontor.

2. Jeg er kommet til at købe en medlemsbillet, men er ikke medlem af Fermaten

Intet problem, du beholder blot din billet, men bliver opkrævet kr. 40,00 ved indgangen på selve koncertdagen, da du ikke kan fremvise gyldigt medlemskab

3. Kan vi scanne dine billetter fra din smartphone ?

Ja, helt uden problemer.
Du modtager dine “print-selv” billetter som en pdf fil. Denne fil åbner du og fremviser ved indgangen, hvor vi scanner billet(er) direkte fra din telefon.

4. Hvor finder du hjælp, hvis du har problemer med at gennemføre betaling, printe billetter eller andet ?

Kontakt venligst vores helpcenter på tlf. 7020 2096 på hverdage kl. 10.00 – 16.00 – De kan være dig behjælpelig med det meste omkring dit billetkøb

5. Jeg har købt billet online på fermaten.dk, men kan ikke finde min billet i min indbakke. Hvad gør jeg ?

Du tjekker allerførst dit spamfilter, hvor billetterne ind imellem kan finde på at gemme sig.

Kan du stadig ikke finde dine billetter i din indbakke, kontakter du vores helpcenter på tlf. 7020 2096 på hverdage mellem kl. 09.00 – 16.30, de kan gensende dig dine billetter.

6. Kan du købe billetter ved indgangen ?

Billetter kan købes ved indgangen, med mindre der er meldt udsolgt. Vi anbefaler at du køber dine billetter i forsalg på www.fermaten.dk – Så er du 100 % sikker på en plads.
Du sparer kr. 20,00 pr. billet ved at købe dine billetter online.

7. Hvad gør du, hvis du er blevet syg eller har fortrudt sit billetkøb ?

Ønsker du at bytte eller sælge din billet af forskellige årsager, henviser vi venligst til BuyMyTicket, der formidler videresalg af såkaldte second-hand billetter nemt og bekvemt. 5% af BuyMyTickets overskud går til kræftforskning.

8. Kan du bytte eller få refunderet købte billetter ?

Du kan ikke bytte eller få refunderet købte billetter. På BuyMyTicket er det muligt, helt lovligt og mod et mindre gebyr, at sælge sine billetter til andre interesserede. Fermaten påtager sig ikke videresalg af købte billetter.

Fermaten refunderer kun købte billetter i tilfælde af aflysning eller ændring af en koncertdato. Ekspeditions- og kortgebyr refunderes ikke. Du skal have kontaktet os senest 14 dage efter aflysning for at modtage refusion af købte billetter.

Opslag vedrørende videresalg af billetter på vores Facebook-side slettes uden varsel.

9. Kan du blive påskrevet en venteliste, hvis en koncert er meldt udsolgt ?

Vi benytter ikke ventelister ved udsolgte koncerter og shows. Hvis vi får mulighed for at sælge ekstra billetter til en ellers udsolgt koncert, giver vi besked via vores website og Facebook-side.

10. Kan du købe et gavekort ?

Ja – Køb gavekort her

11. Kan du som handicappet tage en ledsager gratis med til en koncert ?

Ja, såfremt den handicappede har et ledsagerkort, kan han/hun få en ledsager gratis med til den koncert, han/hun har købt billet til.

Husk at medbringe ledsagerkort til koncerten ( uden et ledsagerkort skal ledsageren betale normal entré ).

12. Skal du som koncertgæst betale for opbevaring af jakker/tasker i garderoben ?

Ja, Fermaten har obligatorisk garderobe kr. 20,- pr. jakke & taske.
Dette er både af sikkerhedshensyn men også af hensyn til indeklima.

Information om obligatorisk garderobe fremgår på din koncertbillet.
Du skal være opmærksom på at når du først har fået udleveret din jakke efter endt koncert, er der ikke længere adgang til salen.

13. Erstatter Fermaten evt. bortkomne ting fra garderoben ?

Nej, Fermaten erstatter ikke effekter ( gælder både for tøj og ting ).