Akabanga + DJ Jolie

Instrumentale afrobeat bangers, der sætter ild i dansegulvet

Beskrivelse

Akabanga

Dybt forankret i den afrikanske diasporas nye strømninger og rytmer, udfordrer Akabanga grænserne for moderne beatmusik.

Med deres vedvarende nysgerrighed og brændende ønske om at skabe ren ekstase, trækker Akabanga inspiration fra forskellige gadefester verden over. Uanset om det er Baila Funk, Gqom eller Balani, blander de det sammen til deres helt egen unikke og originale klubmusik, der giver stof til sjældne og vanvittigt energiske liveoptrædener. Hotter than fire and sicker than a hospital, Akabanga skaber en vibe, der gør det uimodståeligt at danse.

 

DJ Jolie

Baseret i København, født i Aarhus og med tanzanianske rødder, udforsker Jolie lydene fra Afrika og den afrikanske diaspora. Fra beats med Highlife samples til Gqom, Kuduro og alt ud over, stræber hun efter at servere unikke udvælgelser af både gamle og nye sange, som ikke nødvendigvis findes på toppen af hitlisterne. Selvom hun er en up-coming DJ, er hun ikke ny inden for musikken og spreder en overflod af viden, variation og sjæl.

Videoer