Hvor Kom Den Fra?

Teater fra Cafe Liva

Hvor Kom Den Fra?

Beskrivelse

Cafe Livas kunstneriske leder og flere gange Reumertnominerede Jacob Morild; alene på scenen igen-igen!

Efter anmelder-, publikums- og turnésuccesserne Var Det Det (2011) og Det Går Over…Igen (2012) – kommer nu en hel ny one-man-cabaret fra skuespilleren, satirikeren, tekstforfatteren, instruktøren, dramatikeren m.m.m. Jacob Morild.

Som del af Danmarks næststørste – og nu regeringsbærende, GGGI-rejsende, Giraf-dræbende & alment ledende – generation (dem der blev født midt i tresserne); begynder livets cyklus så småt at gå op for én i al sin grufulde vælde!

Måske er man allerede mere end halvvejs? Er det næste skud på stammen et barnebarn? Skal man allerede nu spare op til 50-års-dagen – eller skal man købe en motorcykel?

Kort sagt: Mid-alderen og de grå hår står i kø, men…

Hvor Kom Den Fra?
Cabaretten var Reumert-nomineret for Årets Musikforestilling 2015 ogJacob Morild modtog i øvrigt Wilhelm Hansen Fondens store Talentpris på 150.000,- OG Danske Teaterforeningers Hæderspris 2014 – for sit arbejde med den satiriske cabaret – og netop i forbindelse med denne anmelderroste forestilling.

Pressen skrev efter premieren på Cafe Liva i august 2014:

JyllandsPosten★★★★★
 Skarpt blik og solide satiriske tænder!”

Frederiksborg Amts Avis★★★★★

”Begavet, drilsk og topunderholdende!”

Information:
”Vor tids mest præcise samfundsrevser!”

Politiken©©©©
”Ligger noget højere end den gennemsnitlige danske satire!”