MICHAEL FALCH & DÉT BAND – Koncert på Fermaten, fredag den 3. december 2021 kl. 19.30
Bemærk, at fremvisning af coronapas er et krav.
Michael Falch har det seneste årti gennemgået en enestående opblomstring, kunstnerisk såvel som kommercielt. Han har ikke tilladt rusten at få ro, efter at coronaen udsatte hans store reunion-turné med MALURT. Et nyt soloalbum udkommer 9. oktober – hans smukkeste nogensinde – forlyder det, og med DÉT BAND omkring sig tager han forskud på foråret og drager på en landsdækkende tur fra sidst i januar til først i marts.
Support: Signe Svendsen
Uden at have leflet for nogen eller noget har hun album for album, koncert for koncert, lagt personlighed til, og som hun fremstår nu har Signe Svendsen skabt sin helt egen niche i dansk musik. På sin særligt lyriske facon løfter hun sløret for voksenlivets længsler og trængsler og tilføjer noget så sjældent som en anelsesfuldhed til sangskrivningen. Signe spiller et kort akustisk sæt alene, før hun går på scenen som en del af DET BAND.