SPIL NYT SEMINAR

Seminar for musikundervisere på Remisen i Brande

Beskrivelse

SPIL NYT SEMINAR – Remisen i Brande – Fredag d. 18. september 2020
Få inspiration og værktøjer til at facilitere en skabende og kreativ proces i sammenspilsundervisningen

Det er med stor glæde, at vi hermed inviterer til et inspirerende seminar, der sætter fokus på, hvordan man kan arbejde med sangskrivning, ny musik og motivere dannelsen af bands i undervisningen, samt hvordan en indsats på dette område kan styrke fællesskabet og den sociale dannelse blandt de unge.

Hvor: Remisen, Brande (Remisevej 1, 7330 Brande)
Hvornår: 18. september 2020 kl. 09:00 – 17:00 (Rundstykker kl. 08:30)

Seminaret henvender sig til alle, der arbejder med unge og talentudvikling, men særligt til undervisere inden for
rytmisk musik.

Remisen i Brande vil danne ramme for en dag med oplæg, workshops, tid til vidensdeling og livemusik. Seminaret er en del af Kulturaftaleprojektet SPIL NYT, der igennem et netværk af aktører inden for talentudvikling arbejder målrettet med at skabe mere gunstige forhold for det jyske vækstlagsmiljø inden for rytmisk musik.

Mød blandt andre:
· Kristian Riis (guitarist i Nephew, grundlægger at Musikstarter mm.)
· Jens Munch (musiker, komponist og medstifter af Grobund Bandakadami)
· Rikke Andersen (initiativtager til SPIL NYT og spillestedsleder på Fermaten i Herning)

Derudover vil vi fremvise præmieren på en SPIL NYT dokumentar, der viser en sangskrivningsprocess for et band, der aldrig har skrevet deres eget musik før.

Dagen starter med rundstykker kl. 08.30 og slutter kl. 17.00, hvor vi byder på en fredagsøl eller -vand og siger tak for i dag.

Det er gratis at deltage inkl. forplejning, men alt efter de gældende corona-regler vil der være begrænsede pladser.
Læs mere og tilmeld dig senest 8. september 2020 på følgende link: www.fermaten.dk/spil-nyt-seminar

Del endelig budskabet med andre musikalske ildsjæle.
Vi glæder os til at se jer!