Thorbjørn Risager

& The Black Tornado

Beskrivelse

Thorbjørn Risager & The Black Tornado – Koncert på Fermaten i Herning – Lørdag d. 8. oktober 2022

Tyve år. Det er et helt liv i rock’n’roll. Længe nok til at gennemtygge halvhjertede og ligegyldige kunstnere – og spytte dem ud igen i foragt. Men også længe nok til at skabe et misundelsesværdigt samlet værk, hvis man vel at mærke lever, ånder og bløder for musikken.

Thorbjørn Risager dukkede op på radaren første gang kort efter årtusindskiftet, hvor en håndfuld stamgæster på de københavnske bluesbarer var så heldige at snuble over en usleben diamant. Siden har der knap været tid til at se sig tilbage. Det er svært, når man letter fra jorden i raketfart. Første del af karrieren har været en én lang tur med øjnene fast rettet mod horisonten for denne kritikerroste sangskriver, eminente sanger, inderlige guitarist og bandleder for den formidable Black Tornado. Det er altid den næste by. Den næste koncert. Den næste sang. Det næste album.

Men nogle milepæle er værd at dvæle lidt ved, og den opsamling, du står med, er et sjældent pitstop i et liv levet på landevejen. ”Jeg fatter ikke, at der er gået tyve år, siden vi tog afsted på denne fantastiske rejse,” siger Risager med et blik ud over en karriere, hvor han har taget godt for sig af de prestigefyldte European og British Blues Awards, Danish Music Awards, Der Preis der deutschen Schallplattenkritik, optrådt i mere end tyve lande og spillet med legender som Buddy Guy og Robben Ford. ”Vi er vildt begejstrede over at kunne fejre jubilæet med denne samling af sange, der tegner et billede af de sidste to årtier.”

Med to volumes og 33 sange – cremen af Risagers foreløbig ti studie- og livealbums – inviterer denne opsamling dig med på det store roadtrip gennem en fascinerende moderne bluesmands karriere. Volume One, der går fra 2004 til 2012, fanger begejstringen fra de år, hvor det hele begyndte at løfte sig. Årene, hvor Risager og hans første band, Blue 7, gav halvtredsernes R&B fra New Orleans et helt nyt twist, satte klubberne i det indre København på den anden ende og tog den eftertragtede titel som Årets Danske Bluesnavn ved hjembyens Blues Festival i 2005.

Her har du de fineste sange fra de albums, der førte til gennembruddet. From the Heart, studiedebuten fra 2006, var skyld i, at Risager blev udnævnt til ”det næste store bluesnavn” af det respekterede amerikanske netmagasin BluesWax. Debuten repræsenteres her af den uafrystelige, autentiske porch blues Ain’t Ever Gonna Leave No More. Opfølgeren fra 2007, Here I Am, blev rost af det samme magasin, der lovpriste en stemme, som ”tvinger én til at lytte … et strejf Ray Charles, et strejf Bob Seger, et strejf Joe Cocker”. Here I Am underbyggede hans ry med sårbare soulperler som Heart of the Night, der understreger den danske bluesmands evne til at farvelægge sin musik med hele spektret.

Track Record fra 2010 giver os et Rock ’n’ Roll Ride ned ad en støvet grusvej og den funklende, countrybedårede Stand Beside Me. Og fans, der har kendt bandet som en højoktan-liveoplevelse lige siden den myteomspundne debut Live 2004, kan finde den samme slagkraft i sangene fra 2009-albummet Live at Victoria – lyt bare til You Better Pay Attention’s funky, blæserdrevne groove eller den glohede udgave af Burning Up, der i sandhed lever op til sin titel. Og endelig er der et nik til det album, der satte et punktum for det første kapitel i Risagers karriere, Dust & Scratches fra 2012. In the Back of My Mind’s virtuose, akustiske drive lægger grunden for så perlende optimistisk en sang, at den kunne sende tordenskyer på flugt.

Det var et hæsblæsende første årti – men Volume Two er beviset for, at Risager kun lige var ved at komme i omdrejninger. De seneste ti år har Danmarks yndlingssøn plantet sit flag verden over og modtaget hyldester af den art, der normalt gemmes til britiske boomere – eller til Mississippi-deltaets egne sønner. I 2014 førte Risagers buldrende momentum ham til Ruf Records’ hoveddør, og med Too Many Roads-albummet fra samme år satte han blus under sin nye pladekontrakt med manér – mens han i øvrigt omdøbte bandet til The Black Tornado for at afspejle en voldsom musikalsk naturkraft, der blæste taget af alle de steder, de spillede.

Mens hans stemme allerede var vidtberømt som et våben i verdensklasse, stod Risagers færdigheder som sangskriver kun skarpere for hver nye udgivelse. Too Many Roads, måske hans mest kritikerroste udgivelse til dato, gav os guld som den løbske og ubændige If You Wanna Leave, den tryllebindende China Gate, Through the Tears’ elegante soul og Paradise’s uimodståelige funk. ”Vi var meget tilfredse med albummet,” fortalte Risager Bluebird Reviews, ”men vi havde aldrig forestillet os, at så mange mennesker ville få øje på det. Det var et enormt skridt fremad for os.”

De næste tigerspring var på vej. Med ry som et drabeligt liveband var bandet naturlige kandidater til Ruf’s ikoniske Songs from the Road-serie i 2016, og her repræsenteres dette rødglødende sæt af en rasende udgave af Big Joe Williams’ klassiker Baby Please Don’t Go. Change My Game fra 2017 var den hårdtslående opfølger hjemme fra studiet – ”tilbage med høj klasse”, skrev Classic Rock. Den gav os gyldne numre som Maybe It’s Alright med push/pull-beatet og den massive, fuzzbox-drevne Hold My Lover Tight. Og naturligvis er ingen opsamling fuldendt uden sidste års Come On In, her tegnet af den ulmende titelsang og de vanedannende håndklap og bidske slideguitar på Last Train.

Thorbjørn Risager & The Black Tornado er langt fra færdige. Denne samling er ikke endestationen; disse sange er ikke det sidste ord. Den er kun et pusterum ved en milepæl, som ganske få kunstnere overhovedet passerer – og endnu færre når dertil med lige så mange klassikere i kataloget. ”Tak til alle dem, der var med til at sætte dette album sammen,” siger Risager, ”og tak til alle vores vidunderlige fans derude. Vi håber, I nyder albummet – og vi ses et sted på turen videre herfra.”

 

Thorbjørn Risager & The Black Tornado – Faste medlemmer 2021:

  • Thorbjørn Risager – vokal & guitar
  • Emil Balsgaard – piano, keys
  • Joachim Svensmark – guitar
  • Kasper Wagner – saxofon
  • Hans Nybo – saxofon
  • Peter Kehl – trompet
  • Søren Bøjgaard – bas
  • Martin Seidelin – trommer

Videoer