Cindy Wilson (US)

Stemmen fra The B-52s

Cindy Wilson (US)

Beskrivelse

Cindy Wilson (US) – Koncert på Fermaten i Herning, lørdag den 3. marts 2018

Cindy Wilson har gennem 40 år været kendt som sangerinde, sangskriver og en af stifterne af det amerikanske rockband The B-52s, som mange nok især kender for hittet ”Love Shack”.

Nu er Cindy Wilson ude i eget navn og har for nyligt udgivet soloalbummet “Change”. Som soloartist byder Wilson på en mere følelsesmæssig og subtil vokal, og albummet markerer en betydelig afvigelse fra B-52s råbende “rock voice”.

“With ‘Change’ Wilson was able to experiment with her own creativity and learn about music in an entirely different light. The result is something melodic, calm even, and at times fueled by disco-tinged rhythms” skrev Billboard om tilblivelsen af albummet.

For Wilson begyndte den nye æra, da hun for næsten et årti siden delvist vendte tilbage til hjembyen Athens i Georgia, USA. Her mødte hun den lokale multi-instrumentalist Ryan Monahan og trommeslageren Leumuel Hayes, som var hyret til at spille til Wilsons søns fødselsdagsfest med deres Beatles cover-band. Wilson, Monahan og Hayes begyndte at spille sammen og optrådte en tid med covernumre af klassisk garage- og psykedelisk rock, før de endelig gik i studiet sammen for at skabe ny musik. Siden blev musikeren og produceren Suny Lyons optaget i gruppen, og det samarbejde resulterede i første omgang i den roste EP ”Sunrise and Supernatural” og siden i albummet “Change”.

Som soloartist er Wilson lige så dristig og banebrydende som hun gennem fire årtier har været med The B-52s, og albummet ”Change” er en musikalsk smeltedigel af blandt andet fremtids-pop, disco drama, amerikanske standarder og electronica i en særegen kreativ vision. Nye sange som “Mystic” og titelsangen ”Change” er indviklede og opfindsomme, frodige og lysende, med strygere, synthesizers, harmonier og Wilsons helt særlig vokal-magi.

“Everyone has other bands, other jobs,” fortæller Cindy Wilson. “I’ve got the B-52s’ fortieth anniversary, there’s a lot going on with that. At the same time, I’m very committed to this record and continuing to perform with these guys. We’re trying to go into the studio at least once a month, to continue working creatively and keep the songs coming. We’re still experimenting, still growing, but it retains a certain sound. I feel very comfortable in this band. I’m loving it.”

Videoer