Koncerter ud af huset

Det er centralt i Fermatens DNA at være meget lokalt engageret – også når det gælder koncerter ’ude af huset’. Her faciliterer vi koncerter i samarbejde med andre aktører i Herning og oplandsbyer fx via små koncerter fra en mobil trailerscene. Derudover hjælper Fermaten gennem sæsonen jævnligt med at muliggøre arrangementer med livemusik i hele kommunen bl.a. i form af booking eller barpersonale til koncerter. Fermaten er således en tydelig og professionel samarbejdspartner for det øvrige musik- og kulturliv i Herning Kommune.

Fermaten ønsker således at være et spillested, der skaber værdi for egnen og landsdelen. Ved at præsentere musik af høj kunstnerisk kvalitet til kulturfester og øvrige arrangementer i byen, bidrager Fermaten til at gøre vores egn et godt sted at leve og tiltrække og fastholde arbejdskraft og studerende i området og landsdelen.

Eksempler på koncerter ud af huset er:

  • Kulturfest Herning
  • Student Cup
  • Koncerter på Scene7, Kontrast, HEART, Herning Bibliotekerne, Carl Henning Pedersen og Else Alfelt Museum og i kirker.
  • Sidste skoledag for byens 9. klasser
  • Arbejdet med den mobile trailerscene

Billeder: Tobias Mølsted Helms og Sonja Mortensen.