Om Koncertkatapulten

Koncertkatapulten er et nyt initiativ på Fermaten, hvor skoleelever inviteres til at være medarrangører af en koncert på spillestedet. Fermaten stiller et budget til rådighed, og inden for budgettet er det de unge selv, der planlægger koncerten og bestemmer hvilket koncertnavn, der skal på plakaten.

I samarbejde med Fermatens medarbejdere skal eleverne deltage i planlægningen og afvikling af koncerten. Eleverne får indblik i booking, billetsalg, budgetlægning og regnskab, alt vedrørende markedsføring, som grafisk opsætning af annoncer og plakater, social medier, pressearbejde og alt andet, der kan skabe opmærksomhed omkring koncerten. Endelig skal eleverne deltage i selve afviklingen af arrangementet, modtagelse af artisten, backstage-håndtering, sceneteknik, publikum og meget andet.

Herning Friskole 8. kl

Herning Friskole 8. kl afsluttede Koncertkatapulten med et fællesbillede


Herning Friskole & Phlake
( Update den 04. marts 2017 )
Herning friskoles 8. klasse har gennemført de første tre undervisningsdage i “Koncertkatapulten”, hvor de har fået et dybere og bedre kendskab til de mange funktioner og opgaver der følger med koncertproduktion.

Da eleverne fik mulighed for at vælge mellem 5-10 forskellige artister de godt kunne tænke sig at arbejde med, blev valget Phlake.
koncerten blev afviklet med selvsamme band på Fermaten den 3. marts 2017, hvor eleverne fik mulighed for at møde artister, personale og fik afsluttede de sidste opgaver i projektet.

Nu skal der evalueres og tænkes videre, men fornemmelsen er klart at Koncertkatapulten vender tilbage.