Defecate
Defecate spiller old school dødsmetal, karakteriseret af deres tunge riffs, dybe growls, pig squeels, en god portion groove og thrash-elementer. Defecate er svinsk jysk døghsmetal!
Bandet har eksisteret siden 90’erne under forskellige navne, og da en ny sanger og en bassist kom til, har de ikke set sig tilbage og moslet sig stabilt fremad siden. Bandet er kendt som et energisk liveband og forstår bogstaveligt talt at komme ud over scenekanten. Defecate sætter gang nakkemusklerne og deltager gerne selv i circlepits med publikum.
I 2020 udgav de deres første ep ‘Beating with disgust’, der modtog stor ros hos anmelderne og i metalmiljøet. Defecate har i år været i studiet og indspillede deres debutalbum bestående af 8 svedige numre. Producer, Andreas Linnemann, der har produceret for bl.a. Baest, Polars Collide og Besærk, stod for indspilningen, ligesom han gjorde på deres ep.
Sickseed
Sickseed er et dansk metalband bestående af fire medlemmer. Bandet har eksperimenteret med forskellige musikgenrer siden begyndelsen af 2000’erne og frem til i dag. Deres nye stil er en fusion af alt, de har arbejdet med gennem årene og er blevet realiseret i albummet “Goregeous.”
Bandet blev dannet i starten af 2000’erne i Aarhus, Danmark, inspireret af den daværende Nu-Metal bølge med bands som Deftones, Korn og Chimaira. De spillede mange koncerter i undergrunds-miljøet og udgav en demo med nu-metal materiale.
Bandets kommende shows bygger på albummet “Goregeous” og vil være mere visuelle og teatralske, hvilket vil tage publikum med ind i en mørk og intens atmosfære. Bandets ambitioner i denne nye æra er høje.
Krapyl
Bandet Krapyl kommer fra det mørke Vestjylland. Bandet består af Kasper på guitar og vocal, Bjarke på lead guitar og backup vocal, Tonni på bass og backup vocal og Jonathan på trommer. Krapyl spiller thrash på deres egen måde og ligger en ære i at levere et fedt sceneshow, om der er for 10 eller 100 er ligegyldigt, glæden for at få folk til at headbange er det de lever for.
Vi fucking elsker det musik vi laver, og ved vi har fat i noget rigtig. Vi lever og ånder for at komme ud og optræde, og har en del koncerter i bagagen samt koncerter i kalenderen. Vi vil bare ud og give den maks gas og give folk en på opleveren.