FRAADS

Dansk hiphop, der sikrer en elektronisk, genrebrydende og dragende oplevelse

Beskrivelse

Ung-pris: Til denne koncert kan unge under 25 købe billet til 100 kr. Husk, at du skal fremvise ID, når du viser din billet i indgangen.

Den anmelderroste duo FRAADS annoncerer Danmarks tour i efteråret 2023 og teaser nyt album. Med radiohittet ’Forsigtig’ og flotte placeringer på lister som ”Årets bedste danske sange” og ”Dem vi ikke kan vente med at høre i 2023” har duoen arbejdet intensivt på ny musik til deres kommende album, der udkommer i 2023.

Den energiske og originale duo FRAADS, bestående af Papa Erotic og David Engelbrecht, har altid været kendetegnet ved excentrisk musik og ambitiøse liveshows. FRAADS har annonceret udgivelsen af deres andet studiealbum i 2023. Det kommende album bliver en elektronisk og genrebrydende oplevelse, med hilsner til alt fra nostalgiske Nintendo-spil til stærke popmelodier. Albummet vil indkapsle temaer som død, FOMO, venskab, eventyr og breakup.

At skabe en unik og dragende live oplevelse, har altid været en hovedambition for den nytænkende duo og det kan publikum nu se frem til at opleve, når de turnerer rundt i Danmark til efteråret 2023. Soundvenue skrev i én af deres to 5-stjernede anmeldelser af FRAADS’ koncerter, at ”FRAADS forvandlede Musikhusets Store Sal til en helt anden verden” og at publikum tog imod dem, med en velkomst der kunne være ”verdensstjerner værdig”, mens GAFFA senest skrev ”Så tak, FRAADS, for at udfordre dansk hiphop og for at udfordre den tilhørende performance”. Det er altså ikke ubegrundet, når man siger at FRAADS er gennemslående liveperformere, og om deres kommende tour udtaler de:

“Vi glæder os for sygt til at komme ud og spille igen, og den her gang med vores nye album i ryggen! Sangene får liv og betydning når vi spiller dem live for jer, så vi kan ikke vente med at åbne dørene og genforenes med vores dedikerede og elskede Fraadsere!”

Videoer