JUMA

Et kulturelt møde med musikken

JUMA

Beskrivelse

JUMA – Koncert på Fermaten – Onsdag den 1. september 2021

Hvad sker der, når den arabiske og nordiske religions- og traditionsmusik mødes?

Det kan kun musikkens sprog svare på. Folk/roots bandet JUMA har udforsket dette møde i snart 5 år, og nu udgiver de deres debutplade JUMA. Kom til release-koncert med JUMA og oplev en smuk sammensmeltning af to fantastiske kulturer!

Den syriske musiker Bakri Hemmami kom til Danmark i 2015 efter at være flygtet fra Aleppo. Bakri har, som mange andre, efterladt alt bag sig, men musikken har han haft med sig hele vejen.

Sammen med resten af JUMA, har han fortolket og arrangeret på arabiske folkemelodier og sufier, samt danske viser og salmer. JUMA væver dermed arabiske folkemelodier og nordiske viser sammen i et smukt kultur- og religionsmøde.

JUMA betyder mor på arabisk og bandet tog form i foråret 2017 med det formål, at forene den nye tilstrømmende arabiske kultur med den danske. JUMAs drøm er at være en øjenåbner, og sprede glæde, om det at være et mangfoldigt samfund, hvor man favner alle kulturer og baggrunde.

 

Lineup:

Bakri Hemmami: Vokal og håndpercussion

Thilde Fjord Madsen: Vokal, harmonika og elektronik

Bilal Irshed: Oud

Niklas Emborg Gjersøe: Kontrabas og elektronik

Jonas Muff Rytz Jørgensen: Trommesæt

Thomas Brunbjerg: Guitar

Videoer