Kim Larsen & Kjukken

+ Support: Souvenirs

Kim Larsen & Kjukken

Beskrivelse

Kim Larsen & Kjukken – Koncert i Sdr. Anlæg, lørdag den 17. Juni 2017

Kim Larsen & Kjukken vender tilbage til Herning !
Koncerten er udsolgt ( opdateret nyhed den 18. dec 2016 )

Det er med stor glæde, Fermaten endnu engang præsenterer Danmarks nationalskjald og hans fynske legekammerater i Kjukken til en koncert under åben himmel i Herning. Koncerterne vil blive en generøs musikalsk rundtur i Kim Larsens store sang-katalog, og vil dermed repræsentere sange fra hele den mere end 45 år lange karriere. Koncerten vil være opdelt i to sæt med indlagt pause.

Det var en kæmpe succes, da Kim Larsen & Kjukken besøgte Herning i 2016. Trods vejrgudernes forsøg på at lægge en dæmper på festen var humøret og formen helt i top hos Larsen, og det smittede af på det regnvåde Herning-publikum, der i den grad formåede at holde festen kørende og sangstemmerne varme.

Nyt album i vente
Kim Larsen & Kjukken arbejdede igennem 2016 på indspilninger af en række nye sange og i foråret 2017 udgiver bandet et nyt album. Singleudspillet Moder Jord er allerede ude nu.

KJUKKEN bandet siden 1995 i nyere udgave
Kim Larsen dannede Kjukken i Odense for over 20 år siden, og sammen har Kim Larsen & Kjukken en række udgivelser og koncertturnéer bag sig. 9 album-udgivelser, 2 koncert‐DVD’er samt et meget stort antal koncerter i Skandinavien.

Kjukken består i dag af Karsten Skovgaard ( guitar ), Jesper Haugaard ( bas ), Jens Langhorn ( trommer ) og Jørn Jeppesen ( guitar ). Karsten Skovgaard har været med siden opstarten af Kjukken i 1995. Jesper Haugaard kom med i 2003 og i 2015 blev Jens Langhorn ( tidl. Fielfraz ) samt Kim Larsens impresario Jørn Jeppesen en del af bandet.

Souvenirs

Souvenirs er support for Kim Larsen og Kjukken den 17. juni i Sdr. Anlæg

+ Support: Souvenirs
Souvenirs, Sofie Bonde og Nils Torp, slog igennem i 1994 med sange som “Han tog et nattog”, “Jeg troed’ du var hos Mikael”, “I et sommerhus” og “Jeg hader Susanne”. Souvenirs har for nylig udsendt albummet TANGOPARTNER.

Med udgangspunkt i landsbyen Suldrup i Himmerland har gruppen formået at gøre sig til talsmænd for livet i provinsen – i lun og underspillet solidaritet med såkaldt almindelige danskere – der jo sjældent er så almindelige endda.


Venue info:
Sdr. Anlæg, Godsbanevej 2, 7400 Herning

Program:
Kl. 18.00: Koncertpladsen åbner
Kl. 19.15: Support: Souvenirs
Kl. 20.30: Kim Larsen & Kjukken
Kl. 23.30: Koncertpladsen lukker

Information / Visa / Dankort / Mobilepay:
Informationen vil være at finde på koncertpladsen ved indgangen.
Der kan hæves kontanter i informationen ved indgangen til koncertpladsen
Der tages kun imod kontanter i alle salgsboder og vi modtager ikke Mobilepay
Vi tager imod almene kreditkort i informationsboden.

Mad, drikkevarer og elektroniske drikkekort:
Det er ikke tilladt at medbringe mad og drikkevarer på koncertpladsen.
Mad og drikkevarer kan købes på koncertpladsen

På koncertpladsen kan du vælge mellem følgende menuer:
Kyllingburger med Karma mayonnaise, salat & ost: kr. 55,00
Chili Con Carne med salsa & cremefraiche: kr. 55,00
Frankfurter med brød: kr. 35,00

Elektroniske drikkekort kan KUN benyttes i stor bar til højre for indgangen. Mulighed for onlinekøb af elektroniske drikkekort udløber den 17. juni kl. 08.00 ( Kan købes her … )
Elektroniske drikkekort kan ikke købes på koncertpladsen

Toiletforhold
Der forefindes både alm. samt handicaptoiletter på koncertpladsen

Kan man forlade koncertpladsen og komme ind igen ?
Det er ikke normalt, at man ved endags-arrangementer kan gå ind og ud af koncertområdet. Vi har som en service, lavet et udgangsarmbånd, som kan købes ved udgangen til en pris af 30 kr. – hver gang man ønsker at forlade pladsen.

Børn på koncertpladsen:
Ja, selvfølgelig er børn velkommen på koncertpladsen, såfremt de har købt billet. Der er ikke specielle børnebilletter i salg. Der er ikke fri adgang for børn under en vis alder. Du kan ikke medbringe barnevogn eller klapvogn til dit barn.

Førstehjælp på koncertpladsen:
Der er veluddannet førstehjælpskorps til stede under hele arrangementet.

Vagter på koncertpladsen:
Ja – og disse er øverste myndighed under hele koncertaftenen.

Ledsager adgang: ( Handicap information )
Ja, såfremt den handicappede har et ledsagerkort, kan han/hun få en ledsager gratis med til koncerten, han/hun har købt billet til. Husk at medbringe ledsagerkort til koncerten ( uden et ledsagerkort skal ledsageren betale normal entré ).

Øvrig information: ( Siddepladser, hvad må jeg medbringe m.m )
Polstrede stole, sofaer, pavilloner, presenninger, må ikke medbringes, dog må små sammenklappelige stole gerne medbringes.
Det er ikke tilladt at opslå telte eller pavilloner på området. Der må ikke medbringes prof. kamera eller videoudstyr på koncertpladsen. Barnevogne eller klapvogne accepteres ligeledes ikke på koncertpladsen. Paraply er tilladeligt i tilfælde af regn.

Parkering:
Biler og motorcykler har ingen adgang på koncertpladsen
Vi henviser til parkeringspladsen ved Godsbanevej og øvrige P-pladser omkring koncertpladsen / byen.

Billetsalg ved indgangen:
Kr. 500,00 ( Koncerten er udsolgt, og der kan ikke købes billetter ved indgangen )

Billetscanning:
Kan vi scanne din billet fra din smartphone ?
Ja, uden problemer. Sørg dog venligst for at ha’ fundet PDF filen frem ved indgangen, så du ikke skal lede efter din billet på din telefon. Vi scanner selvfølgelig også dine print-selv billetter.

Jeg kan ikke finde min billet i min mailindbakke:
Før du henvender dig, bedes du tjekke dit spamfilter, hvor din billet måske gemmer sig. Kan du stadig ikke finde din billet i din indbakke, kontakter du vores helpcenter på tlf. 7020 2096 på hverdage mellem kl. 09.30 – 16.00, de kan gensende dine billetter uden problemer.

Videoer