Mathilde Falch & band

+ Support: DANNI ELMO

Mathilde Falch & band

Beskrivelse

Mathilde Falch & band – Koncert på Fermaten i Herning, torsdag den 25. oktober 2018

Mathilde Falch udgav i 2017  sit 4. album ’Som Børn På Ny’- et mørktonet og dristigt rockalbum, der indeholder sange om smerte, kærlighed og håb.
Det er indspillet med Mathildes faste band, der også er med hende på landevejene: Adam Winberg (trommer), Morten Puper (keyboards), Jeppe Skovbakke (bas), Christian Ki (guitar) og Charlotte Schultz (kor). Med i studiet har hun en kærlighed, der er større til rock end til pop, og hun er stadig en sjælden fugl i sin generation.

’Som Børn På Ny’ har Mathilde Falch skrevet til og om de børn der af den ene eller anden årsag er nødsaget til at blive voksne for hurtigt. Tvunget til at tage for stort et ansvar og gå glip af barndommens ro. Med et håb om at disse børn senere i livet kan finde ind til barndommen i sig selv.

 

Billedresultat for danni elmo

Danni Elmo

Få kan påstå, at de sidder upåvirkede hen til en koncert med Danni Elmo. På trods af sine kun 31 år har Danni allerede oplevet flere hårde knaster i livet end de fleste.
På scenen deler han rundhåndet ud af sin fortælling, og intensiteten, nærværet og ærligheden er en oplevelse værd.
Danni Elmo synger på dansk om livet på godt og ondt. Solo indtager han scenen med guitar, mundharpe og en samling livsbekræftende sange på programmet.

Man keder sig ikke til en koncert med Danni.

Genre: Folk/Pop ’n roll/Country

Videoer