Mezzoforte ( ISL )

+ DJ Overgård

Mezzoforte ( ISL )

Beskrivelse

Mezzoforte ( ISL ) – Koncert på Fermaten i Herning, Fredag den 28. oktober 2016 kl. 21.00

Islandske Mezzoforte er et forrygende, sprudlende og legende jazz-funk fusionsband, der har skabt sin helt egen lyd og særpræg.

Bandet blev dannet i 1977 og slog for alvor igennem i 1983 med et særdeles groovy hit, Garden Party. Musikken er funky og gennemsyret af knivskarpe breaks, licks og fills med et helt særligt drive.

I de første år spillede Mezzoforte udelukkende kopimusik af deres idoler som Chick Corea, Earth, Wind and Fire og George Duke, men med tiden begyndte de også at komponere selv. Første album blev udgivet i 1979, og i 1983 kom det internationale gennembrud med “Garden Party”.

I en periode flyttede islændingene fra Island til England for at pleje deres karriere, og før Sugarcubes og Björk var de den største islandske musikalske eksportvare. Gruppen vendte få år efter tilbage til øen for at bygge deres eget studie sidst i 1980’erne. I alt har Mezzoforte produceret 15 plader, som er solgt verden over. Mezzoforte kan således snart fejre 40 år virke som fusionsband med hele verden som arbejdsplads.

Det er nu mere end 2 år siden Fermaten sidst havde besøg af Mezzoforte, vi glæder os og garanterer, at aftenen bliver præget af nostalgisk gensyn med numre fra deres tidlige karriere blandet med numre fra nyere tid.

+ DJ Niels Overgård
DJ Niels Overgård tager en stak udsøgte vinyler med. Han spiller funk, fusion og jazz før og efter Mezzoforte koncerten. Den elektriske jazzsjæl masseres til tonerne af blandt andet George Duke, Lee Ritenour, Herbie Hancock og andre gamle helte.

Videoer