Nicodemus Allstars

Nicodemus 40 års jubilæum

Nicodemus Allstars

Beskrivelse

Nicodemus Allstars – Koncert på Fermaten, Herning – 9. oktober 2021 kl. 19.30.

(Koncerter er rykket fra oktober 2020)
Lørdag d. 17 oktober 2020 var det præcis 40 år siden Nicodemus slog dørene op for første gang.

Nicodemus blev dannet og drevet af Herning Jazzklub og Hrytmus i Fællesskab. Herning manglede et spillested, hvor de lokale rock- og jazzmusikere kunne spille deres musik. At stedet så også kunne præsentere kendte bands fra resten af landet, var jo kun et ekstra gode.

Bands som Poul Krebs, Lars Lilholt Band, James Loveles, Spar 2, ja sågar verdens navne som Niels Henning Petersen og Kenny Drew var på plakaten. Nicodemus’ første daglige leder blev musik-bibliotekar Freddy Larsen. Derefter overtog Peder Guldbrandsen (PB) posten og blev også senere daglig leder af Fermaten.

Dette jubilæum fejrer vi med en koncert på Fermaten, hvor otte udvalgte bands spiller deres musik fra dengang i firserne. De otte bands var alle en del af musikmiljøet på Nicodemus og har alle spillet flere gange på stedet. Det bliver en koncert i nostalgiens navn, ikke mindst når aftenen slutter med en Nicodemus allstars-udgave af Lennon og McCartney nummeret “ With a little help from my friends”

Aftenen vil blive kædet sammen af Johannes Poulsen som konferencier.

De syv bands er Frigg, Pompeji, Spartaqus, Don Pedro, Gandalf, Henkel Band og Good gossip.

Initiativtager Kurt Harboe.