Pride kick-off

Mangfoldighedsfest med musik, drags og glitter!

Beskrivelse

UNG-PRIS, UNDER 25 ÅR: 75 KR. (HUSK ID)
YOUTH PRICE, UNDER 25 YEARS: 75 DKK. (REMEMBER ID)

For første gang nogensinde byder Queer Music Agency og Fermaten jer velkommen til en mangfoldighedsfest med musik, drags og glitter!

Vi sparker Pride-sæsonen i gang med et Pride Kick-Off event som opvarmning til alle de skønne Prides, der afholdes i Danmark i 2024, samtidig med at vi hylder diversiteten i Danmark.

De to skønne drags Lathisya Adore & Philipina skyder aften i gang med musikbingo. Derefter kan I opleve fænomenale koncerter fra Asbjørn, O/RIOH og Sander Sanchez. Eventet vil blande artisternes forskellige sider af fierceness, humor og sårbarhed i et brag af en fest, som du simpelthen bare er nødt til at være en del af. Det er cremen af dansk queer musik!

Vi kan selvfølgelig ikke have både Lathisya Adore og Philipina i bygningen uden også at have dem på scene igen med lipsyncs og dans, de er cremen af dansk dragshow!

De seneste år er der kommet flere nye Prides til det danske landskab, og det vil vi gerne fejre med et Pride Kick-Off event, inden årets Pride-sæson starter til maj, og der så holdes 17 danske Prides frem til september. Queer Music Agency og Fermaten er derfor for første gået sammen om at lave et nyt mangfoldighedsshow, hvor vi forhåbentlig kan frembringe den gode Pride-stemning med musikbingo, koncerter, lipsyncs og dans.

Skynd dig at sikre dig din billet allerede nu, så du ikke risikere at misse denne creme de la creme aften, hvor I meget gerne må finde jeres største fjerboaer, glitter og Pride-flag frem, når vi sammen vil fejre mangfoldigheden.

Vi håber på stor opbakning, så Pride Kick-Off eventuelt kan blive et tilbagevendende årligt april-event på Fermaten.

Pride kick-off arrangeres i et samarbejde mellem Queer Music Angency, Drag Booking Agency , Nuancer, Huset No7 og Fermaten.

 

Mad på Huset No7 inden show

Fra 17.30 vil der være mulighed for at spise hos Huset No7 inden showet. Køb din billet til aftensmad her.

 

Foreløbigt program (ændringer kan forekomme):

18.00: Dørene åbner
19.00: Drag bingo
20.20-23.15: Dragshows + artisterne: Asbjørn, Rin og Sander Sanchez
Efter 23.15: Afterparty på Fox & Hounds

 

Oplev disse artister på Fermaten fredag d. 19. april:

Lathisya Adore

Vil du have fierceness, glamour og sjov, så er Lathisya Adore din drag queen. Denne drag queen er alsidig, og gør det fantastisk både som vært, performer og skuespiller, og så er Lathisya også kendt fra DR1’s hitserier “Far med fjerboa” og “Uden samtykke”. Hun er en etableret drag queen, og hun er klar til at gøre din begivenhed til en, du aldrig vil glemme.

Philipina

Denne Drag Diva mestrer kunstarten ’Dans’, og med en 13-årig dansekarriere er hun en performer, som du ikke lige kommer til at glemme, for hun har en wow-faktor, der både kan få dig til at fælde en tåre og blive forbløffet på samme tid. Nok også derfor hun vandt Absalons Drag Race 2023 med hendes vidunderlige talent. Hun er også en fantastisk komiker (og også en stor løgner) ❤!
Philipina er en sand performer, der viser alt, hvad hun ikke fik lov til at vise i en meget tidlig alder. Nu fejrer hun det ved at blive fejret, og ved at inspirere ethvert barn, der har store drømme.

Asbjørn

Den danske pop-rebel Asbjørn er lavet af noget andet; en indie-darling med wildcard til mainstreamen. “Som barn satte mine forældre klassisk, folk og world-musik på om morgenen, og når jeg kom hjem fra skole, lavede jeg koreografier til Destiny’s Child, Britney og Michael Jackson.” Midt i sit pop-laboratorium, hvor poly-rytmer, melankoli og elektronisk legesyge støder samen, står Asbjørn nu helt solidt og ved sig selv, og får musikjournalister til at kalde ham “en moderne anmelders våde drøm”, “en ode til alle der ikke passer ind” og “CPR til en genre i fare for at miste sin kant.”

Rin

Som en vragkugle svinger Rin sig ind på den danske musikscene, klar til at rive det hele ned og prøve forfra. Støbt i en musikalsk sammensmeltning af Anne Linnetsk folkelighed og urban dansegulvsenergi eksisterer Rin i sin helt egen ret, med evnen til at få enhver Millennial til at udbryde “OMG, kender!”
Kernen i Rins musik er teksterne, der adresserer troldtekt i loftet og hverdagssammenbrud i Rema på lige fod med eksistentielle tanker om døden, familie og ensomhed. Alvoren balanceres med et nordjysk glimt i øjet og melodiernes lethed gør det nemt at bevæge sig – både fysisk og mentalt.

Sander Sanchez

Sander har originalt sit ophav i Jylland og South Dakota (USA) – hvorfra Sander har sine Native American rødder, hvilket har haft stor indvirkning på hans musikalitet. Hans musikalske stil er meget dynamisk og refleksiv, og er inspireret af store budskaber med poetisk dybde – leveret med en fængende vokal, som der ved første lyt kan kravle ind under huden på lytteren. Sander’s æstetik er lys-bøjende, holografisk og ekspressiv, og genremæssigt er han legesyg og bevæger sig ubesværet rundt imellem genre som Dynamisk Pop, 80’er Pop, Soul, R&B, Rock, Hiphop-blues, Ambient og EDM der mødes i et eksplosivt og helstøbt udtryk.

Videoer