Baloosh

En af de mest spændende sangere og rappere på den danske musikscene i dag

Beskrivelse

Baloosh er en af de mest spændende sangere og rappere på den danske musikscene i dag. Med sin dybe lidenskab for musik og en unik lyrisk stil, har han hurtigt opnået anerkendelse for sine overbevisende, personlige og ærlige tekster.

På sit debutalbum ”Ny Art” manifesterede Baloosh netop dette, og han formår til stadighed at være den brobygger mellem genrer og udtryk og mellem klasserne i samfundet, som han tidligt i karrieren besluttede sig for han ville.

Baloosh gjorde sin entré på den danske musikscene for blot tre år siden, hvor han bl.a. var en bærende del af DR-dokumentaren ”Ghettostjerner”. Hans anmelderroste debutalbum udkom i maj i år, efter han spillede Spot Festival. Over sommeren 2023 har han bl.a. optrådt på Roskilde Festival og Nibe Festival, samt været en tur rundt på GRØN koncert med L.O.C.

Videoer