Rigmor

Support: Hungryboy / Medrivende og ekspressive indieband på tour med nyt anmelderrost album

Beskrivelse

UNG-PRIS, UNDER 25 ÅR: 100 KR. (HUSK ID)
YOUTH PRICE, UNDER 25 YEARS: 100 DKK. (REMEMBER ID)

Oplev det medrivende og ekspressive band Rigmor til efteråret, når de tager på anden del af deres albumtour “Vælter vi mørket”.

Den aarhusianske kvartet Rigmor udgav i foråret 2024 deres andet studiealbum, “Vælter vi mørket”, som har medført bandet flotte anmeldelser og omtaler og en GAFFA-forside.

Live har Rigmor også markeret sig som et af Danmarks stærkeste nye skud på stammen med høj energi og høj frekvens af liveshows. I 2022 optrådte bandet på SPOT Festival, Roskilde Festival, i DR’s koncertsal og på utallige danske spillesteder under efterårs touren “Glade blinde børn”. Bandets live performance kendetegnes især ved deres dynamik, autenticitet og energiudladninger, hvilket skinner igennem på live EP’en “Live fra Roskilde Festival 2022”.

Også i udlandet har Rigmor gjort sig bemærket ved udgivelsen af deres live session på den amerikanske radiokanal KEXP. Live sessionen, som blev udgivet på KEXP’s YouTube-kanal, har over 100.000 afspilninger. Bandet har siden optrådt med stor succes i Sverige og Grønland og sendt deres dansksprogede musik til hele verden.

Efter en vellykket forårstour i marts måned med udsolgte show i Taastrup, Odense og København tager Rigmor til efteråret afsted med fokus på danske spillesteder og på at skabe en nærværende og bjergtagende liveoplevelse.

 

Det siger anmelderne:

“Bandet er mindst lige så stærkt live, som det er på plade” – Jyllands-Posten, albumanmeldelse af “Vælter vi mørket”

“Det er intelligent musik, hvor der er tænkt over hver detalje og krølle” – Gaffa, albumanmeldelse af “Vælter vi mørket”

“Rigmor har formået at skabe en dynamisk og sentimental lydoplevelse med deres seneste album” – Bands of Tomorrow, albumanmeldelse af “Vælter vi mørket”

 

Support: Hungry boy

Johannes Debel, under navnet ‘hungry boy’, skiller sig ud med sin evne til at skrive enkle, men dybtgående sange, der fortæller ærlige historier fra hverdagen. Musikken er underspillet, følelsesmæssigt ladet men samtidigt jordnær og enkel. Med sine beskrivende tekster skaber Johannes sange, lytteren kan spejle sig i.

Videoer