Toby Beard & band ( AUS )

Energisk australsk sangerinde

Beskrivelse

Toby Beard ( AUS ) & band – Koncert på Fermaten i Herning, torsdag den 7. februar 2019

Australske Toby Beard er i sit es, når hun spiller folkemusik med elementer fra pop, jazz, rock, reggae, country og blues krydret med smukke ballader.

Toby, som hun bare kaldes, er en talentfuld sangskriver med mod til at holde det friskt og enkelt og udstråler stor energi på scenen. Hun har optrådt sammen med Stevie Wonder, Alicia Keys, Blondie, Violent Femmes, Etta James, Cyndi Lauper og spillet support for Sheryl Crow, John Mellencamp, Indigo Girls, Darryl Braithwaite, Luka Bloom m.fl.

Toby stammer fra Perth i Australien, men har også stærke bånd til Nederlandene hvor hendes mor stammer fra. Hun fik for nylig hollandsk statsborgerskab og planlægger at bruge mere af sin tid i, hvad hun kalder, ‘sit andet hjem’.

I løbet af de sidste syv år har Toby begejstret 1000’erne af publikum over hele kloden. Hun har udgivet 6 albums, 2 live dvd’er og flere EPer.

Tobys seneste EP “Fall Into Me” blev udgivet i hele Europa, Vest Australia, Utah (USA) og Alberta (CAN).

Hendes tidligere album ‘Nobody Told Me’ blev optaget på Bear Creek Studio i Seattle med den anerkendte producent Ryan Hadlock (mest kendt for hans produktion på platin-sælgende album The Lumineers, af The Lumineers) og ingeniør Jerry Streeter.

 

LINE-UP:

Toby Beard / Vokal, guitar og ukuele
Anne Bakker / Violin og sang
Gavin Arnold / Bas, melodica og sang
Jose Sharrard / Trommer, cajón og sang

Videoer