Vox 11 – aften

Vær med til at synge julen ind, når den traditionsrige koncert med vokalgruppen vender tilbage.

Beskrivelse

Vokalgruppen Vox 11 vender endnu engang hjem til Herning og giver den traditionelle julekoncert på Fermaten. Der er dømt julestemning og godt humør, når byens ”gamle” sangere for en stund vender næsen hjem for at sprede juleglæde. Tag familien eller vennerne med, ønsk glædelig jul til alle dem, du kender og nyd en koncert i selskab med dygtige sangere.

Vox 11 er et unikt og internationalt anerkendt rytmisk vokalensemble med dybe rødder i den jyske muld. Gruppen består af 11 rutinerede sangere, som siden 2002 har sunget groove-baseret a capella musik inspireret af moderne R&B, pop/rock og ikke mindst det nordiske klangunivers.

Gruppen er prisbelønnet og har koncert- og turnévirksomhed i såvel ind- som udland. Bag sig har Vox 11 tre CD-udgivelser: Take Off fra 2008, Roots fra 2013 samt ’Home for Christmas’ fra 2015.

Med Vox 11 er man sikret en unik koncertoplevelse takket være gruppens indlevelse, musikalitet, samklang og særlig charme, som gang på gang fænger, berører og bevæger.

Vox 11 ledes af Heidi Bisgaard Jondahl, der også er sanger i gruppen.

 

Bemærk, at der til denne koncert ikke gives medlemsrabat.

Videoer