Alberte med band

Frokostkoncert

Alberte med band

Beskrivelse

Alberte Winding løb med sejren i kategorien “Årets Danske Voxpopudgivelse” ved Danish Music Awards 2011, og fik dermed en af musikbranchens største hæderspriser for sit seneste album ”Fjerde til Venstre”, som udkom i foråret samme år. 12. november 2013 kom opfølgeren, der tager os ud af lejligheden på fjerde til venstre, og ind i hendes helt eget ønskescenarie.

Albummet, som ganske enkelt bærer titlen “Ønskescenariet”, handler om det vi har fået, har mistet, længes efter, eller kæmper for at få.

Til at virkeliggøre og forevige “Ønskescenariet” har Alberte slået sine musikalske pjalter sammen med et nyt, ungt hold af musikere, bestående af Tomas W. Raae, Andreas Fuglebæk og Dan Hvidfeldt Larsen, hvilket i høj grad har præget albummets lyd og følelse.

Med ønsket om, at musik- ken skulle drive i den retning, som falder den naturligt, har Alberte givet bandet frie hænder til at pakke hendes sangskrivning ind i nye klæder. Og i selv samme ånd, er indspilningerne fundet sted på lokationer, hvor bandmedlemmerne hver især bedst har kunnet lide at arbejde, og tæller blandt andet tre forskellige sommerhuse, et øvelokale og i Albertes eget pulterkammer.

Videoer

WiMP