Mount Ego & Feuerkat

Dobbeltkoncert

Mount Ego & Feuerkat

Beskrivelse

Mount Ego & Feuerkat – Dobbeltkoncert på Fermaten i Herning, fredag den 8. september 2017

Mount Ego er rockmusik af frigjorte rastløse følelser i et univers af svævende guitarer, pulserende trommer og historier om tragedier og kærlighed. Mount Ego er udvejen, der omfavner følelser og vanvid i en forskruet verden.

Bandet mødte hinanden i vinteren 2014. Et år senere udgav de fire singler og Gaffa kvitterede med 5 af 6 stjerner og skrev bl.a.: ”Københavnsk kvartet, der spiller en genkendelig rock, der med stærke traditioner glider rent ind, men alligevel har en del personlighed at byde på. Ingen tvivl om, at de kan deres U2 og Arcade Fire, men det er uden henholdsvis pisset og det overdramatiske. […] Ikke mindst på grund af stemmen, der med nuancer og følsomhed alligevel kan stå midt i mixet og dominere sangene. En stemme, man føler kan synge næsten hvad som helst, og som passer rigtig godt ind i det her spændingsfelt imellem traditioner og menneske.” Siden har de spillet et hav af velbesøgte koncerter heriblandt Samsø Festival og Vig Festival. Nu arbejdes der intenst i øvelokalet for at blive klar til at gå i studiet igen.

 

Feuerkat er et rockband fra det nordlige Danmark. Orkestret startede som et samarbejde mellem forsanger og guitarist Thomas Fischer og trommeslager Aske Stubkjær. Senere blev bassist Peter Parmo og trompetist Erik Michaelsen en del af konstellationen. Feuerkats omdrejningspunkt er Thomas Fischers melodiske og til tider fuzz-prægede guitar og hans upolerede, nærværende og kraftfulde vokal. Kombineret med et herkulisk bagland af trommer, bas og flygelhorn, i et meget kontrasterende univers, opstår Feuerkats lyd.

I oktober 2015 udgav de deres første EP som har fået rosende ord fra KarriereKanonen og er blevet positivt anmeldt af det franske musik-magasin Indiemusic, samt GF-Rock. KarriereKanonen skriver bl.a. “Forvent medrivende, højspændt og storladent rock, hvor versene er hele nede i tempo, og omkvædene river ens trygge fødder væk fra jorden. Det her band ved, hvordan de spiller på alle tangenterne, men holder sig til de nødvendige, og det viser sig først og fremmest i den selvsikkerhed, som de leverer numrene med” Indiemusic skriver bl.a. “By choosing to alternate between melancholic waves and moments of electricity and force, Feuerkat delivers a promising EP which is already impressive in its mastery and originality. An injection of energy that foresees the best.”

Videoer