Magtens Korridorer

+ Support: Darling Don't Dance

Magtens Korridorer

Beskrivelse

Magtens Korridorer – Koncert i Herning på Fermaten, fredag den 1. december 2017.

Ny single ‘ALKOHOL’ – og mere nyt på vej
Et af Danmarks mest populære rockbands – Magtens Korridorer – tager på stor efterårstur til oktober/november 2017, og med i bagagen vil være spritnye singler.

Fredag 02. juni 2017 udgiver Magtens Korridorer singlen ‘Alkohol’, som er titlen på første lydbid fra et kommende album, der ser dagens lys i starten af 2018. ‘Alkohol’ tager bandet tilbage til deres musikalske udgangspunkt. De hidsige guitarriffs er gennemgående. Der bliver skåret ind til benet produktionsmæssigt, og nummeret emmer i den grad af Magtens Korridorers karakteristika. Rock , energifyldt vokal og alkohol.

Senere over sommeren – og altså inden efterårskoncerterne – vil bandet udgive en sang eller to yderligere.

Magtens Korridorer – et rockeventyr
I 2005 udsendte Magtens Korridorer albummet ‘Friværdi’, og da startede det, der skulle blive et rockeventyr. Med enorm succes indtog de fem herrer i folkets hjerter med en række sange der ramte hverdagen og gjorde den til en fest. Anmelderne anvendte ord som ‘Magtdemonstration’ og ‘Dansk Rocks Nye Magthavere’. Siden har fulgt fire yderligere original-albums samt en opsamling med greatest hits.

Bandet har turneret heftigt gennem alle årene, og er nu etableret massivt på den danske livescene. De har besøgt danske klubber og festivaler mange gange med et til stadighed større publikum fra gang til gang. Måske fordi koncerterne altid ender som én stor fest med et band, der tager sit publikum i hånden og giver det et pusterum fra hverdagen.

Magtens Korridorer:
Johan Olsen, sang
Niklas Schneidermann, guitar, sang
Rasmus Kern, guitar, keys, sang
Terkel Møhl, bas
Anders Ramhede, trommer

Diskografi:
Friværdi (2005)
Det Krøllede Håb (2007)
Milan Allé (2009)
Imperiet Falder (2011)
Spil Noget Vi Kender! – de største hits ( 2012 )

Darling Dont Dance

+ Support: Darling Don’t Dance

Darling Don’t Dance er aktuelle med albummet ’Pediophobia’ , som anmelderne bl.a. beskriver som ”et mesterværk”, ”et powerfuldt comeback” samt ”en modig og unik udgivelse”. Bandet dyrker fortsat det støjrockede univers som på den seneste plade domineret af fyldige guitarer, fremadstormende trommer og hjertefølt frustreret vokal, hvor referencer som Sonic Youth, The Breeders og P.J Harvey er uundgåelige. Men de nye sange søger også i retning af en mere rendyrket grunget stil, som naturligt henleder tankerne på Dinosaur Jr. og Veruca Salt.

Inspireret af de åbenlyse 90’er referencer dyrker Darling Don’t Dance forbilledernes lyd, men skaber deres helt egen musikalske stil. Bandet er hverken bange for at dyrke dissonante støjflader eller fremhæve den gode melodi.

Videoer