Steen Rasmussen Quinteto feat: Leo Minax ( Bra )

Frokostkoncert - Brasiliansk inspireret jazz

Steen Rasmussen Quinteto feat: Leo Minax ( Bra )

Beskrivelse

Steen Rasmussen Quinteto koncert i Herning på Fermaten, lørdag d. 24 September 2016.

”musikken? Den bygger fortsat bro, men denne gang med noget, der må betegnes som en påfaldende let- og sikkerhed. Musikken er melodiøs og graciøs, smuk, formfuldendt og af noget nær verdensklasse. Flot komponeret, flot arrangeret, flot udført” IVAN ROD – GAFFA oktober 2015 – 5 stjerner

STEEN RASMUSSEN QUINTETO har for længst etableret sig som et af Danmarks i særklasse bedste musikalske bud på Brasiliansk inspireret jazz, med et personligt udtryk, dyb fortrolighed med genren og bestående af nogle af Danmarks bedste musikere. Alle orkestrets nu fem cd-udgivelser er blevet fornemt modtaget, ligesom Steen Rasmussen Quinteto er et af landets meget eftertragtede live bands.

I efteråret 2016 tager de på turne og featurerer endnu engang den Brasilianske sanger og guitarist Leo Minax. Dette i smuk samklang med det faste danske orkester bestående af: Yasser Pino: bas, Lis Wessberg: trombone, Jacob Andersen: Percussion, Jonas Johansen: trommer og Steen Rasmussen: piano.

Alle må siges at være musikere fra den absolutte elite på den danske musikscene,- alle med stor integritet og dyb forståelse for musikkens strømninger.


Sandwich

Frokostsandwich ( Tilkøbsmulighed )
Du kan vælge mellem 2 forskellige slags og prisen er kr. 55,00 / pr. stk
Sandwich serveres i pausen under koncerten.

  • Æg / Rejer
  • Kylling / Bacon

Hvordan gør jeg ?
Du ligger først din koncertbillet i kurven, hvorefter du får mulighed for at vælge sandwich som tilkøb.
Du skal medbringe din billet for køb af sandwich, da billetten skal scannes i baren.

Obs !
Sandwich tilkøb er kun muligt ved frokostkoncerter og kan ikke købes ved indgangen på selve koncertdagen.
Online salg af sandwich slutter fredag den 23. september kl. 10.00