Southern Avenue ( US )

Blues tilsat rock, soul, gospel og et stænk pop

Southern Avenue ( US )

Beskrivelse

SOUTHERN AVENUE (US) –  Koncert på Fermaten i Herning, tirsdag den 10.marts 2020

Southern Avenue fra Memphis består af guitaristen Ori Naftaly og de to søstre – trommeslageren, perkussionisten og korsangeren Tikyra Jackson og sangerinden Tierinii Jackson. Med sig havde de bassisten og korsangeren Gage Markey samt keyboardmanden Itay Shimoni.

Southern Avenue betragtes angiveligt af flere inden for bluesgenren som sammes fremtid. Imidlertid er orkesterets musikalske udtryk langt mere præget af rock, soul, gospel og et stænk pop end af blues. Southern Avenue fik sidste år deres debutalbum med titlen Southern Avenue udgivet på hæderkronede Stax Records.