Kajsa Vala

Dansk hjerte, islandsk sjæl og amerikanske traditioner

Kajsa Vala

Beskrivelse

Kajsa Vala – Koncert på Fermaten, Herning – Lørdag d. 21. november 2020

Opdatering ift. Corona: Alle koncerter afholdes som udgangspunkt. Hvis der skulle ske ændringer, meddeles det både på mail til alle billetkøbere, her på hjemmesiden og på Facebook-begivenheden.

De opdaterede retningslinjer kan desuden læses her: https://fermaten.dk/covid-19/

Kajsa Vala har efterhånden meldt sin ankomst på den danske musikscene. Hendes navn har summet i krogene, siden hun i 2018 lagde Spot festivalen ned med sit fantastiske band. Siden da har Kajsa og bandet spillet flere velbesøgte og udsolgte koncerter. I efteråret 2019 turnerede Kajsa som 3 live-medlem med det legendariske orkester Psyched Up Janis. Det er sidenhen blevet til flere samarbejder mellem Sune Rose Wagner og Kajsa Vala, der udover en planlagt duo-tour i 2020 også har samarbejdet om Kajsas seneste single ‘Regrets’, som Sune har mixet.

Hun spiller Americana med islæt af pop og rock. En genre, der sjældent synes at lykkes for andre end netop amerikanerne selv, men Kajsa er den ægte vare. Med en islandsk mor og en dansk far trækker Kajsa Valas musik på skandinaviske rødder. Men mødet med Nashville, hvor Kajsa ad flere omgange har boet for at dykke helt ned i sangskriver-håndværket, har formet hendes eget unikke take på den amerikanske musiktradition og hun har skabt sin helt egen lyd.

Hvis man skal placere hende i referencernes land, rammer hun skævt ind et sted imellem Alison Krauss, Gillian Welch og Cat Power. Hun er ikke bange for at Americana traditionen får pop antydninger, en tendens man fx også ser hos de succesfulde svenske søstre i First Aid Kit, som heller ikke er bange for at krydse genrer. Kajsa Vala er en fremragende tekstforfatter, en sanselig vokalist og en kvindelig guitarist, der virkelig mestrer sit instrument, fra akustisk og dobro til en stærk, tung elguitar. I efteråret kan hun opleves i sit rette element – live. Kajsa Vala åbner sin efterårsturné d. 23/10 i Vordingborg og kommer rundt i hele landet.

 

Band: Kajsa Vala – Guitar, Vokal

Astrid Steen Noringriis – Harmonium, Percussion, Vokal

Nis Hybel – Guitar, Vokal

Malthe Nørgaard – Keys

Kristian Hybel – Bas

Anders Thorborg – Tromme

Videoer