Kulturfest: Alberte Winding – Koncert på Torvet, lørdag d. 5. juni 2021 kl. 18.00
GRATIS BILLETTER KAN TRÆKKES VIA dette link
Vi kan med stolthed præsentere en af dansk musiks mest nærværende stemmer – Alberte Winding, som med sin varme og poetiske sensitivitet har rørt generationer af voksne og børn i mere end 35 år. Med sig har hun sin mand, Andreas Fuglebæk som akkompagnerer med sit dejlige melodiske guitarspil. Alberte siger: “En duo-koncert skal helst mærkes som en fortrolig samtale, eller som gamle venner i en velkendt stue, et sted at blive set og holdt af”.
Alberte og Andreas evner at spille sig ind på den del af livet, der er poetisk og man går aldrig fra en intimkoncert med det musikalske makkerpar uden at mærke hjertet banke på ny. Med sange om barndom, ungdom og det voksne hjertets vildveje, bundet sammen med en hel del sjove anekdoter, er en duo koncert med Winding og Fuglebæk proppet med varme og genkendelig erfaring med livets ned- og især opture.
Torvet er ikke overdækket, og vi opfordrer til, at man medbringer regnslag eller regntøj i tilfælde af regnvejr. Af hensyn til det øvrige publikum bør paraplyer ikke anvendes. Det er muligt at købe drikkevarer til arrangementet.
Corona-tiltag: Der vil være skiltning, fokus på afstand (med ”stolebrikker”) og ekstra rengøring af stoletoiletter og kontaktpunkter. Servicefaciliteter kan kun anvendes af publikum til arrangementet. Billetbookingen sikrer, at smitteopsporing er mulig, hvis det skulle blive nødvendigt.