Steffen Schackinger

Guitarist i absolut verdensklasse!

Beskrivelse

Steffen Schackinger – Koncert på Fermaten i Herning, 6. november 2019

Guitarist i absolut verdensklasse!
Den seneste turné har efterladt publikum i en tilstand af totalt overgivelse. Citaterne fra bl.a de sociale medier er sjældent hørte:

“en ud-af-kroppen-oplevelse…”
et teknisk overskud af nærmest bibelske dimensioner…”
“et minde for livet…”
“uhørte 6 stjerner + en raket til at hente flere ned med…”
“det er simpelthen chokerende, hvad den mand kan på en guitar. Man er gravalvorligt hensat i en måbende tilstand….”
“sublim teknik blandet med en musikalitet der får ørene til at smelte…”

Fyns Stiftstidende: “Det står hævet over enhver tvivl, at Odense har avlet en musisk verdensstjerne. Selv når man sammenligner ham med nogle af de største guitarhelte, giver han folk som Yngwie Malmsteen, Joe Satriani og Steve Vai baghjul, fordi han simpelthen håndterer sit instrument mere komplet. Steffen Schackinger er stor, stor, stor!”

Med millioner af visninger på youtube, et verdensomspændende tour-CV og international anerkendelse (bl.a. en 15. plads som verdens bedste guitarist i det amerikanske magasin “Guitars’s on the edge”) har Steffen Schackinger forlængst cementeret sit navn på den internationale musikscene som en guitarvirtuos i absolut særklasse.

Danmark er nu ved at få øje på Steffen og hans særklasse. Således lagde han spillestederne ned til forårets debut-koncerter i april 17 og ligeledes på den netop overståede 2018 tur. Gennemsnitligt mere end 120 entusiaster pr. koncert gav stående bifald efter koncerterne og gik derfra måbende og samtidig rørte om hjertet!

På seneste CD ”Fire Dance” fra 2017 kombinerer han suveræn præcision og timing fra sin klassiske uddannelse og baggrund med den hårdere rocks kompromisløshed og vildskab. Tænk Dream Theater møder Dizzy Mizz Lizzy over Dixie Dregs!

Dette er kompositions-musik og guitasspil på uhørt højt niveau og denne musik fås kun yderst sjældent i Danmark.Et MUST for alle guitar fans, alle med en luftguitar baglommen. Men også alle der vil have musik og musikere fra aller øverste hylde!

Og nu er den tidligere Merzy-guitarist sammen med endnu et tidligere Merzy-medlem, Henrik Bjørn på bas og Gnags-trommeslageren Lars Daugaard klar til at turnere i Danmark efteråret 2019.

Videoer