Benjamin Koppel

Annas Sang Bogkoncert feat. Cæcilie Norby

Beskrivelse

Benjamin Koppel – Annas Sang bogkoncert feat. Cæcilie Nordby – Koncert på Fermaten – Onsdag den 25. januar 2023 (I samarbejde med Herning Bibliotekerne og AOF Herning)

Benjamin Koppel inviterer til bogkoncert med musik og foredrag om bestseller bogen Annas Sang.

Benjamin Koppels debutroman Annas Sang har i den grad tage anmeldere og læsere med storm. Familiekrøniken, der bygger på Benjamins grandtante Annas næsten 100-årige liv, har rørt folk over hele landet og har gjort bogen til en af de bedst sælgende bøger denne sommer.

Bogen bygger i høj grad på hans tante Annas vanskelige og dramatiske liv, som hun nåede at fortælle om til Benjamin gennem en række samtaler i sine sidste leveår. Annas historie er en medrivende fortælling om pligt, social kontrol, ensomhed, forfølgelse og krig, men også om kunst, ukueligt livsmod og den alt-overvindende kærlighed.

Benjamin og Annas mange samtaler inspirerede ikke bare til romanen Annas Sang, men også til et musikalsk værk Annas Dollhouse, hvor Benjamin har videregivet historierne til sangerinde og tekstforfatter Cæcilie Norby, der har poetiseret Anna’s fortællinger og sat tekst til Benjamins sangcyklys, der består af ni sange, som udkom samtidig med bogen.

Under bogkoncerten vil musikken bliver opført med Cæcilie Norby i front akkompagneret af Benjamin Koppel og pianist Søren Møller, som denne aften vil føre os ind i Annas verden.

Glæd dig til en bogkoncert hvor Benjamin Koppel som taler om baggrunden for romanen og løfter sløret for hvor virkelighedsnær fortællingen faktisk er, mens musikken flettes ind og publikummet tages med bag scenen til dette års helt store litterære overraskelse, den uhyre anmelderroste roman; Annas Sang.

Videoer